Folldal ligger i Østerdalen i Norge, centralt, godt 300 km. nord for Oslo. Det er en lille kommune med omkring 1600 mennesker, men man fornemmer en rig musiktradition, når man hører Synnøve Brøndbo Plassens debutalbum med den lidt melankolske titel, ”Hjemve”. Her får du ikke færre end 21 skæringer, sunget med en ung, kraftfuld og klokkeklar stemme, kun ledsaget af lejlighedsvise rytmiske tramp i gulvet. Alle melodier er fra Folldal, og de repræsenterer noget hidtil ukendt for mig, nemlig ”slåttetralling”.

En ”slått” er et musikstykke, som fremføres på hardingfele eller violin, og ”slåttetralling” er, som navnet antyder, en vokalfremførelse af slåtter, baseret på ikke meningsfyldte ord såsom bum-bom, bum-bom didde-lille-lei eller si-da-du-da-då. En billig måde at skaffe sig et orkester på! Vi kender det bl.a. fra den keltiske mouth music-tradition, i hvilken det – ud over at sikre dans og underholdning – også tjente omgåelse af forbud fra den engelske overmagt.

24-årige Synnøve Brøndbo Plassen fra Folldal har med udgivelsen haft til hensigt at løfte og synliggøre sin hjemegns rige tradition for slåttetralling. Gennem arkivoptagelser, gamle nodebøger og mundtlig overlevering har hun samlet stoffet til ”Hjemve”, en plade, der er produceret af hendes mentor, folkemusikeren og komponisten, Gjermund Larsen. Melodierne er bl.a. hentet fra brødrene Thorvald (1892-1986) og Melvin Trondsgård (1912-1972) og fra Synnøves egen oldefar, Mikael Plassen (1902-1996).

Titlerne er bl.a. ”Bom-bom-leiken”, ”Springleik” og ”Ha du sett nokor gåmmål kjærring”. I sidstnævnte og i enkelte andre optræder der egentlige, forståelige ord. Sidstnævnte minder mig i øvrigt om et af Laif Carrs numre, som man kan opleve det i hans og Ninis dejlige workshops på Musik over Præstø Fjord. Det høres, at Plassens musikalske univers er både lokalt østerdalsk, men også ur-skandinavisk i sin grundtone.

For et fremmed øre kan slåttetrallingen måske virke rigeligt minimalistisk og tilbage til rødderne-enkel. I hvert fald lige til man har fornemmet Synnøve Plassens gennemslagskraft, charme og sikkerhed og uforvarende er begyndt selv at vippe med benene. Det er tydeligt, at det er medrivende brugs- og dansemusik dette her! Herligt, at nogen stadig holder den gamle tradition i live, en tradition, der vidner om, at mennesker selv i de mindste lokalsamfund ikke kun lever for at arbejde og sove.

Trods sin unge alder er Plassen ikke noget ukendt navn på den norske folkemusikscene. I 2019 blev hun årets ”Hilmartalent”, en slags parallel til rigsspillemandsværdigheden, og dermed udpeget til at være et af de største talenter inden for vore dages folkemusik. Plassen behersker også guitar og mandolin, hvilket man kan forsikre sig om på Youtube.

Hun fortæller selv: ”Da jeg voksede op, faldt jeg ofte i søvn til folkemusik og gammeldans, som lød fra stuen. Jeg har heldigvis fået et godt sovehjerte som følge af dette. I tillæg megen musikalsk inspiration. Der var ikke så mange ballader, salmetoner og viser i hjemmet under opvæksten. Slåttemusik derimod var der meget af!”

Hold godt øje med navnet Synnøve Brøndbo Plassen! Hende kommer vi til at høre meget mere til!

Herhjemmefra kan vi henvise til Morten Alfred Høyrup & Mia Guldhammers udgivelse fra sidste år ”Tral, tråd og traditioner”