Siden årene med Kætter Kvartet i 90´erne og Instinkt i 00´erne har Søren Korshøj opbygget en solokarriere som sangskriver og rejsende troubadour. Undervejs har han sideløbende været flittig i studiet og udgav i juli sin femte solo-cd. Vi har først modtaget den nu. Han har haft lidt for travlt med sin og fruens festival Musik Over Præstø Fjord.
Korshøj har valgt titlen ”Andedammen”, der fremstår fint som overskrift på sangenes indhold. Han beriger os med små finurlige på én gang kærlige og let kritiske betragtninger af vores lille nordlige nation. Han har sit blik på forkælet smålighed, fremmedfrygt, ufred, klimaproblemer med mere og appellerer til mere glæde, kærlighed, tolerance og fred i verden. Livet er jo dejligt, og verden er smuk. Det lyder som udsagn fra en gammel hippie, og Korshøj vil næppe fornærmes over den betegnelse, men poesien udspringer til gengæld af et modent hippiesind.
Søren Korshøj er en bemærkelsesværdig sanger og sangskriver. Teksterne rummer fine, halvskæve og billedskabende formuleringer, der tillige balancerer med den for sange nødvendige umiddelbare tilgængelighed. Poesien pakkes fint og understøttende ind i enkle og melodiøse kompositioner, og helheden fremføres engageret og nærværende med Korshøjs udmærkede og personlige sangorgan. I produktionen er der yderligere taget højde for, at sangen er mikset helt fremme, hvor stemme og ord står tydeligt i lydbilledet.
Akkompagnementet af rytmegruppe, elguitar, lapsteel og ind imellem saxofon supplerer glimrende troubadourens akustiske guitar på markant, men ikke unødvendigt pågående vis. Det vidner om påpasselighed med mængden af musik ikke at overskride et albums mæthedsfaktor. Men med sine ni sange og under 40 minutters samlet spilletid har Korshøj måske været lige lovligt karrig. Der havde været rigelig plads til yderligere et par stykker, men fred med det, hellere i underkanten end det modsatte.
”Andedammen” er en god og varm lille plade med oplæg til refleksioner.
https://www.youtube.com/results?search_query=S%C3%B8ren+Korsh%C3%B8j