Den skotske digter og forfatter af sangtekster Robert Burns levede og virkede i sidste halvdel af 1700-tallet og henregnes til romantikken, men hans folkelige rurale udtryk fornægtede sig ikke, ligesom han ikke gik af vejen for politiske kommentarer i sin digtning. Han regnes som Skotlands nationalpoet og markeres over hele den vestlige verden, specielt ved den årlige fejring af hans fødselsdag, Burns Night, den 25. januar.
Den i Ribe residerende skotske sanger og mangeårige Burns-fortolker Rod Sinclair (øverste foto) har samlet et orkester ved navn Scotia Nostra (”Vores Skotland”, måske inspireret af den sicilianske mafia Cosa Nostra) med danske musikere. Missionen er at markere Burns her i landet – hvilket pladens titel da også indikerer.
Det er så til gengæld, hvad der er af dansk reference i det musikalske indhold. Der er ikke tale om nogen form for fordanskning af digteren. Sangene synges på originalsproget, og repertoiret krydres med traditionel skotsk instrumentalmusik, dels soloindslag på sækkepibe og dels dansestykker. Den skotske dialekt kan være en udfordring for de fleste, men der henvises i coveret til Sinclairs hjemmeside, hvor teksterne kan findes.
Peter Eget
Det er kompetente musikere, der er samlet i Scotia Nostra. Udover Sinclair selv (sang, 5-strenget banjo, guitar) hører vi Christopher Davis Maack (violin), Peter Eget (harmonika), Steffan Sørensen (bas, violin, bratsch) og Stig Bang Mortensen (sækkepibe). Sidstnævnte markerer sig primært med soloindslag af særdeles høj kvalitet. Han er måske den bedste betvinger af den store highland bagpipe her i landet. Trods de øvrige musikeres uomtvistelige kvalifikationer sad denne lytter med en fornemmelse af et manglende element i lydbilledet. Konklusionen blev, at en guitar til at markere puls og fremdrift i de fleste sange og i dansestykkerne kunne have haft den kompletterende effekt. Måske er bassens fremtrædende placering i mixet en kompensation.
Udvalget af sange skal ikke kommenteres af anmelderen med sin beherskede indsigt i Burns’ poetiske univers, men en fornøjelse er det høre den fine ”Honest Poverty”, mest kendt som ”A Man´s A Man For A´ That”. Naturligvis rundes der af med ”Auld Lang Syne”, som jo i Jeppe Aakjærs gendigtning blev til ”Skuld´ gammel´ venskaw ren´ forgo”. Et specielt indslag er Sinclairs rytmiske recitation af digtet ”Tam o Shanter” til Mike Whellans´ beatboxing, denne særlige mundfrembragte rytmik. Det må være første gang, Burns er fremført som rap. Ikke mindst her må man nok ty til teksten på hjemmesiden.
Rod Sinclair er en fin sanger, og med musikernes kompetencer er ”Gammel venskab” trods de nævnte forbehold en god og sympatisk plade. Robert Burns fortjener at blive eksponeret.
http://www.rodsinclair.com/burns-i-danmark.html
https://www.youtube.com/results?search_query=Scotia+nostra
