De to kyndige, garvede og eminente Fanø-spillemænd, Peter Uhrbrand og Niels Thorlund, er begge ikoner inden for dansk folkemusik. Navnene Jæ Sweevers og Sand på Gulvet har for ægte, danske folk-freaks samme respektindgydende klang som Rullestenene og The Beatles.
Nu har de to så fundet sammen om en cd og angiveligt besluttet sig for, at tiden er inde til at skabe det, de selv ambitiøst kalder en ny begyndelse for Fanøs mindst 300 år gamle, berømmede musiktradition. Med solidt rodfæste i de tidligere generationer af øens spillemænd har Thorlund og Uhrbrand gennem flere år komponeret en stor portion nye Fanø-melodier. Og 16 af disse har fået plads på den nye cd med det sigende navn ”Neo-traditional-ism”. En nodebog af samme navn rummer, foruden de nævnte 16, også de numre, der ikke blev plads til på cd’en.
Med teknikkens hjælp har Uhrbrand, der normalt spiller violin, og Thorlund, som normalt høres på banjo og guitar, formået at føje en lang række ekstra instrumenter til på den nye plade, bl.a. percussion, tangenter og bas. De 16 numre har alle afsæt i mennesker og steder på Fanø, fra Nordby til Sønder Ho og fra den relativt nytilflyttede Laura Katrine til den legendariske Sønder Ho-spillemand, Frits Brinch.
”Neo-traditional-ism” er et sympatisk projekt, der således ærer såvel personligheder som skønne steder. Og musikken fungerer utvivlsomt godt som dansemusik, der kan sætte liv i kludene. Men desværre knækker projektet over på midten, når man lytter intensivt. Ofte skurrer de to hovedinstrumenter, violinen og guitaren, mod hinanden. Den sidste truer gennemgående med at kvæle den første, og den annoncerede ”new beginning” falder til jorden og består hovedsageligt i el-forstærkning og percussion – et noget forudsigeligt bud på ´fornyelse´.
Melodierne deles som hovedregel mellem Uhrbrands allestedsnærværende akustiske violin og Thorlunds ofte el-forstærkede guitar, der spiller nogle tunge akkorder – og hertil tilsættes så på skift lidt af de øvrige ingredienser: Lidt banjo, en rytmisk tromme, bas og tangenter. En række riffs køres igen og igen og er egentlig mere faste, tilbagevendende mønstre end egentlige melodier.
Melodimaterialet er simpelthen gennemgående for svagt. Der mangler markante, iørefaldende stykker, som bliver hængende på trommehinden. Hvor ville det have været skønt med bare et par af de gamle melodier, som har sat Fanø på det musikalske landkort: ”Alt så trækker vi trøjen af”, ”Ostindiens Velkomst” eller ”Hans Thamsen”.
Det ville også have gjort underværker, hvis andre end violinen havde haft melodistemmen noget hyppigere. En klarinet, en harmonika, et melodibærende klaver! Ved at insistere på at klare det hele selv har Thorlund og Uhrbrand indskrænket deres musikalske muligheder unødigt meget.
Efter nogle gennemspilninger skiller et par af skæringerne sig alligevel ud. Musikernes virtuose greb fornægter sig ikke, og ”Laura Katrines stykke” er smukt, for her er melodien tydelig og iørefaldende, og tangenterne får lov at føre en fin dialog med violinen. Også melodien ”Sønderland” skiller sig positivt ud, fordi arrangementet er originalt og udfordrende.
Men den revolutionerende ”nye begyndelse” har vi stadig til gode!
Gateway Music UT0113
