En af Danmarks absolut flittigste sangskrivere må være 41-årige Peter Butzback fra Svogerslev. Fredag d. 13. november udkom hans femte soloalbum ”Dage”, kun godt et halvt år efter forgængeren, ”Steder”, der for sin del udkom bare et års tid efter ”Solo”, den tredje plade.
Som navnene, Dage og Steder, antyder, dækker de to nyeste album lidt forskellige temaer, men grundopskriften er heldigvis den samme. Grundlæggende vemodige tekster, der udfordrer os til at tænke over tilværelsen, løfter sløret for, at vejen ikke er så soleklar og indbyder til, at vi i hovedet skriver videre på fine ord, som mere antyder stemninger, end de giver os færdige løsninger og afrundede historier.
Jeg må tilstå, at jeg er ret vild med konceptet! Rim er der, men ingen hjerte-smerte-sætninger her. Derimod udfordrende moderne poesi, åben for fortolkninger, garneret med særdeles velklingende toner fra et smukt sammenspillet orkester – et hold, som vi kender igen fra ”Steder”. Jacob Funch, guitar, Jeppe Skovbakke, bas, Jeppe Gram, trommer, Anders Filipsen, tangenter, Marie Louise Von Bülow (Søsser), kor, Martine Madsen, kor. Alle melodier og tekster er også denne gang skrevet af Peter Butzback selv, som er i gang med et værk i mange bind.
Da ”Steder” udkom i april, sagde Butzback: ”Det vigtigste for mig er at gå. Og at læse. Så en pokkers masse god og primært nordisk litteratur. Og måske især digtere som Peter Laugesen og Peter Nielsen. Digteren Peter Nielsen inspirerer mig, når det gælder hans holdning til det, han har skrevet. Når digtet er skrevet, så slipper han det. Så er han videre. Sådan har jeg det også med mine plader”.
Den litterære ballast mærkes også tydeligt på ”Dage”. Dette er refleksioner, antydninger – poesi. Der reflekteres over de spor, vi sætter over tiden, over vore korte dage og forgængeligheden. De indledende ord i sangen ”Visse Situationer” lyder således: ”Vælger vi en vej, lægger vi en plan, sætter vi et spor, i visse situationer”. Jeg tror, at jeg er nogenlunde med. Vi sætter vore spor, hvor vi går, og det er så op til lytteren at fundere over netop de spor, han eller hun har sat”.
Tiden er flygtig og i bevægelse, og dagene går. Og når alt kommer til alt, kan vores liv og vores tid vel anskues som en samling af dage”, siger Butzback, og det er denne flygtige tid, som pladen antydningsvist søger at indfange lidt af. Der er syv skæringer på ”Dage”, ligesom vi har syv dage i ugen. Værsgo!
I sangen ”Ved floden” synger Peter Butzback: ”Mindst 10.000 mennesker venter på et svar / Men månen den hænger og venter bare / I lyset af det er vi ingenting / Og i lyset af mørket er vi gået i ring”. Linjerne, som er nogle af albummets hovedlinjer, belyser endnu et tema på den nye plade – det her med at gå omkring og vente – vente på hvad? På ingenting, på fortsættelsen?
I indledningsnummeret, ”Dreng faret vild” slås temaet usikkerhed over for livsvalgene, an: ”Jeg vågnede en morgen/Jeg ænsede et spor/Jeg stod der i tiden/Som en dreng faret vild”.
Den musikalske stil på ”Dage” er svær at sætte en entydig etiket på, og det er vel egentlig også lige meget. Melodierne er dejligt melodiske og tilbagelænede. Vi kommer vidt omkring fra swingende pop, sort folk-rock tilsat korstemmer, der næsten lyder som salmesang, og til jazzede toner.
Flot opfølger fra en unik dansk digter og sangskriver. Smukt produceret og lækkert pakket ind af et dygtigt orkester, der efterhånden er i skarp træning til Butzbacks specielle drævende, eftertænksomme stil, som nogle måske vil finde anakronistisk, men som anmelderen finder evigt ung og helt klart i international klasse.
