Det lugter unægteligt af samfundsforandring! Bandet med det højst usædvanlige navn består af Erik Rasmussen på guitar, Jesper ”Gaf” Kirkbøl på trommer (gammeldags og elektroniske) og Kazio Kierpaul på den relativt nyudviklede digitale harmonika, ”V-accordeonen” samt sang og kor. Desuden forsangeren Mette Myr, som også spiller percussion, og endelig Ole Kragh på bas. Laura Villum Ladekarl er med på supplerende kor.
Det er Paulski og Co.s første cd, skønt de i mange år har været aktive på den danske musikscene. Kazio Kierpauls navn vækker søde minder hos os, der kan huske de legendariske Slumstormere. I 1971 kom Slumstormer-LP’en ”Det kan blive bedre kammerat” (genudgivet på CD i 2013). Titelnummeret på denne gamle LP, der er ren ”folk” og en af de bedste og smukkeste programerklæringer nogensinde for græsrodsbevægelserne og den nye venstrefløj, er skrevet af Klavs Egelund og Kazio Kierpaul.
Hvis man derfor venter at finde folkemusik på ”Pseudomoralsk”, bliver man slemt skuffet. Ganske vist kommer der af og til et Kierpaulsk harmonikariff, der med god vilje kan lyde lidt ”folket”. Men det her er basalt gennemført rendyrket rock af bedste og mest trommehindesprængende, dansksprogede slags. Gruppen siger selv, at de spiller ”poprock med en skarp kant” og ”folkpunk , som de har videreudviklet til en ny sammensmeltning”. Cocktailen består, ifølge dem selv, af så forskellige stilarter som folk, world, tysk 80’er punk, arabisk ”Raî”, stadionrock, bollywood, reggae, soca og indie.
Når de nu selv siger det, skal det nok passe. Jeg hører også spor af 1970’ernes og de tidlige 1980’eres Jomfru Ane Band i gruppens voldsomme lyd. Og jeg forestiller mig, at de 12 numre, som fortrinsvist er skrevet af Kazio Kirpaul, vil fungere fremragende til et bal i Den Grå Hal på Christiania eller lignende steder, hvor folk forstår at værdsætte rå rock med politiske tekster.
Melodierne gynger fint og medrivende. Ikke ligefrem blid underlægningsmusik til en romantisk aften, men hårdtslående, velarrangerede og virkningsfulde. Teksterne! Mnjahh! Man skal gennemgående lytte særdeles godt efter for at forstå ordene, som tilfældet ofte er med hård rock. Indledningsnummeret, ”Hjernetom” forekommer mig noget populistisk med sit budskab om, at politik gør en hjernetom. ”Hvordan kan det være, at min hjerne er så tom? Det har jeg ofte spurgt mig selv om.”
Sangen ”Rumcigar”, der også findes i en engelsk version, er noget svær at kapere for en gammel folkie. Teksten nærmest råbes og vrænges af Mette Myr, og jeg forstår ikke, hvilke snørklede baner ordene vil lede mig rundt i. På ”Nær Mig” med tekst af Myr og Kierpaul bliver teksten pludselig anderledes forståelig og nærværende i sin beskrivelse af de stærke vibrationer, som den elskedes nærvær kan sætte i gang. Også ”Som en Vind” føles nemmere at forstå. Det er en relativt langsom og blid ballade med iørefaldende melodi og smuk tekst.
Alt i alt guf for dem, der vil have dansemusik, som ryster nyrerne og trommehinderne. Mette Myr har en god, kraftig stemme. Og Kierpaul lyder som en Troels Trier med halsbetændelse! Gruppen har lanceret en ny hjemmeside www.paulski.dk i anledning af udgivelsen.
