Danskere med interesse for svensk folk er utvivlsomt stødt på de to riksspelmän Anders Norudde & Karin Walin – sidstnævnte ovenikøbet med Zornmærket i guld.

Og hvis ikke, så har Norudde rødder i Ørebro og Värmland og faldt som ung for folkemusik, da han hørte folk/rockbandet Kebnekajse i radioen. Norudde dannede Hedningarna i 1987, har uddannet sig til violinbygger og har bygget talrige instrumenter, herunder med mange strenge og resonansstrenge. Han er især inspireret af Anders Rosén og Mats Eden.

Wallin er bosat i Helsingborg, opvokset med faderen Börje Wallins store interesse for skånsk dans og musik, i det store og hele selvlært og med stor inspiration fra så forskellige spillemænd som Bengt Löfberg (Skåne) og Kalle Almlöf (Malung).

Her er de – i øvrigt begge tvillingeforældre – sammen på en cd, der emmer af dybe klange, droner (borduner, orgelpunkter) og resonans. De anvender almindelige og omstemte violiner, 5-strengede violiner, Karin også en viola d’amore og Anders den svenske traditionelle sækkepibe. Sammenspillet er tæt og inciterende og samtidig afvekslende.

Scordatura betyder ”omstemt” og dækker over, at omstemning af især violiner gennem flere hundrede år har været et greb til at få mere klang og lyd ud af strygeinstrumenter. I den klassiske musik krydser man ligefrem strenge, men i folkemusikken handler det mest om at få resonans i instrumenterne med en eller flere opstemte dybe strenge og/eller en eller flere nedstemte høje strenge. I nogle omstemninger er instrumentet ligefrem stemt i en perfekt akkord.

I kombinationen af især Wallins gennemgående spil på flere strenge ad gangen samt anvendelsen af instrumenter med resonansstrenge og dybere strenge end på en almindelig violin er musikken en lækkerbisken for enhver med interesse for trolddom i folkemusikken og et genuint indhold af roots i traditionel nordisk folkemusik.

Musikken er overvejende traditionel og nogle af de skånske melodier måske med elementer af dansk musik. Det er overbevisende bare at lytte til, men det er især velegnet til dans – meget rytmisk og på en og samme tid tilbagelænet og med energi og drive.

Titlen refererer vist også til det svenske verbum ”tura” – som ifølge omslaget betyder at komme i stemning, og som (mærkeligt nok) nok også er en reference til overfarten Helsingør-Helsingborg. Omslaget prydes af en silhuet med Kronborg, færgen og Helsingborg, og det rummer en fin lille omtale af alle numre. Nørder kunne dog savne oplysninger om anvendte instrumenter og stemninger på de enkelte numre.

Det forlyder, at duoen optræder i Præstø til sommer – og det er nok en rejse værd.