”Boligindretning”! Det lyder som en overskrift fra et IKEA-katalog, men det er sørme det fjerde album fra Morten Skou Andersen & de mennesker, han normalt sammenligner sig med. Mortens akustiske guitar er denne gang skiftet ud med en elektrisk, og pladen er, i hvert fald tekstmæssigt, generelt mere enkel og mere poppet end de tre forgængere. Men både toner og tekster har dog stadig elementer af det skæve, pudsige og anderledes, som har karakteriseret kvartetten siden pladedebuten i 2009.
Så vidt er det fint nok og dejligt, at nogen tør udfordre den vedtagne musikalske æstetik og tage fat på spøjse emner. Her er 12 dugfriske, dansksprogede skæringer fra 38-årige Mortens hånd, og her behandles 12 adskilte emner, lige fra familiens schæferhund, der hed King, til tatoveringer og skønhedsoperationer, som ikke giver den forventede lykke- Smukkest står sangen om ”En ny regering”, der fint tematiserer det uendeligt ligegyldige i de forskellige politiske bogstavkombinationer, når kæresten lige er skredet, og det desperate savn overskygger alt andet!
Kvartetten bag pladen består af Morten Skou Andersen/elguitar og sang, Jacob Svensmark/elbas, Jacob Karl Viktor Lundgren Lövenlund/flygel, orgel, elklaver og midikeyboard og Rasmus Emil Mikkelsen/trommer. De siger selv, at temaet på pladen er identitet og forvandling. Men trods denne samlende overskrift, som stort set alt vel egentlig kan fejes ind under, og trods lækkert pladedesign i guld og blå-lilla – til dels med ægte bladguld – kniber det desværre lidt med sammenhæng og rigtigt mindeværdige tekster og melodier på ”Boligindretning”.
Om det nu er det elektriske garagerock-akkompagnements eller en utydelig diktions skyld, så drukner ordene ofte, og de, der bliver stående, virker gennemgående lidt flade og banale. Mortens originale, sprukne og spinkle stemme har det ikke nemt, når den skal konkurrere med elguitar og trommer. Gruppens vante bidske og fandenivoldske, Monty Python-agtighed, som på tidligere skæringer har ladet den skrive breve til Anders Breivik eller ladet den foreslå en rydning af Hellerup i stedet for Ungdomshuset, er skiftet ud med bredere, mere tandløse dansktop-gentagelser og et simplere ordvalg.
Jeg savner de ordrige indspark og de finurlige, klare og provokerende tekster, der tidligere appellerede til associationer og modsigelser. Og øv for det! Lidt for ofte er ord, der minder om meddelelser fra Ritzaus Bureau, på ”Boligindretning” sat på vers, så man virkelig savner skarphed, metaforer og sproglig æstetik. Melodierne er mest garniture for de 12 tekster, men musikerne spiller da god, habil rock! Som inkarneret elsker af folkemusik tænker jeg dog, at det udbredte koncept om at sætte strøm til musikken måske nok bringer et bredere publikum i tale, men ikke nødvendigvis er en fordel for musikkens sjæl, forståelighed og skarphed. Det gælder også ”Boligindretning”.
http://www.mortenskouandersen.dk/about.aspx
