Her er et album, der er noget så sjældent som en norsk-samisk politisk manifestation! Så glem det der med at hive pladen frem, når kæresten er på erotisk besøg, det økologiske batterilys er tændt og rødvinen trukket op til en romantisk aften! Med mindre selvfølgelig kæresten tilhører den lille gruppe, der er til rensdyrkald på samisk og en eksperimenterende blanding af musikformer med rod i den nordlige Polarcirkel.
Moenjes første cd, ”Klarvær”, eller på dansk, ”Klart Vejr”, er en genre- og hjernecelleudvidende eksperimenteren i grænselandet mellem den samiske vokale tradition, der kaldes ”joik”, og den nordnorske traditionelle fiol- og harmonikadansemusik. ”Joik” eller ”jojk” er samisk for sang. Det er samernes traditionelle folkesang, som også har haft plads i samisk religion.
Samer? Noget med rensdyr og farvestrålende tøj? Mange af os har i skolen nok snuset lidt til samerne eller ”lapperne”, som de tidligere blev kaldt. Måske har enkelte ligefrem samiske venner eller har mødt og talt med medlemmer af det samiske samfund. Man antager, at der findes 50.000 – 70.000 samer, af hvilke den største gruppe på 30-40.000 bor i Nordnorge. Og i dag er det kun relativt få samer, der faktisk lever af rensdyrhold. Samernes hjemland, Lapland, er spredt over fire lande, Norge, Sverige, Finland og Rusland. Som tilfældet har været med mange minoritetsgrupper og oprindelige folk, er samernes historie desværre også en historie om undertrykkelse, om hårdhændede forsøg på assimilation og om krav om, at de opgav deres identitet, der helt op til midten af 1950’erne opfattedes som mindreværdig.
Navnet på Moenjes cd, ”Klarvær”, er et sydsamisk ord for ”klar himmel”, og de fem unge medlemmer af musikgruppen har som programerklæring, at de vil bidrage til at skubbe de skyer og den tåge væk, som er skabt af ”undertrykkende norvegiseringsprocesser og del-og-hersk-taktik fra magthavernes side”. Det gør de ganske fremragende, men det er musik, der for de fleste på vore breddegrader må føles uvant og fremmedartet i øregangene og derfor kræver lidt tilvænning.
De to frontfigurer i Moenje er Marja Mortenson (f. 1995), hvis baggrund er den sydlige samiske joik-tradition, og Hilde Fjerdingøy (diatonisk harmonika), som voksede op i en egn, hvor den traditionelle Helgeland-dansemusik var udbredt i det norske Nordland. Disse to traditioner former grundlaget for bandets musikalske udtryk. Men Moenje komponerer også nye melodier og joiker, som opføres på linje med de traditionelle kompositioner. Moenje lægger vægt på den rå rytme og den specielle tone, der eksisterer i de traditioner, som de viderefører. På pladen medvirker også Jo Einar Jansen (violin), Fredrik Luhr Dietrichson (bas) og Øystein Aarnes Vik (trommer). Især bassen og trommerne er vigtige og løber som en pulserende hjertelyd igennem skæringerne.
”Klarvær” indeholder 10 skæringer med navne som ”Räjnnobuoldan”, ”Lapp-Nils”, ”Såehpele” og ”Polaris”. De er ofte bygget op af to elementer. Først joiken og så de norske dansetoner, der fletter sig ind og manifesterer ønsket om at finde en frugtbar syntese mellem de to kulturer. Omkring halvdelen af numrene er traditionelle, og henter bl.a. deres stof fra den legendariske Lapp-Nils (1804-1870) eller fra Margareta Winka (1890-1989). Winka, kan i øvrigt, ligesom flere andre traditionelle joikere, høres på cd’en, ”Joik” (Caprice 1997). De øvrige numre på ”Klarvær” er nyskrevne. Smukkest synes jeg Fjerdingøys ”Polaris”, en hyldest til vinterhimlens stjerner, tager sig ud.
Denne udgivelse er et grænsesøgende og vedkommende musikalsk projekt fra fem unge musikere, der serøst vil flytte grænser.
