For nyligt, helt præcist 7. oktober, udkom svenske Mika Persdotter, også kaldet Mika Akim, med sin nye cd, ”Tilsammans”. Hun er blevet beskrevet som en ”minimalistisk Joni Mitchell” og en musikalsk søster til Sam Amidon og José Gonzalez. OK. Hvem er så det? Jo, Amidon er en amerikansk musiker født i 1981 og Gonzalez er – trods navnet – en pæresvensk indiemusiker fra Göteborg, født i 1978.
Mika Akim spiller det i folkemusiksammenhæng usædvanlige instrument viola d´amore, som hun betjener som en melodibærende guitar, hvilket giver en unik sound og et særpræg, som får lytteren til at rense ørerne. Hvad er dette her dog for noget? Hun er ikke bange for at synge duetter med sig selv og blande sære lyde ind i melodierne.
Som den opmærksomme læser nok har regnet ud, så er ”Mika Akim” et palindrom for Mika Persdotter – altså et ord, der kan læses i begge læseretninger.
Mika Persdotter er ikke blot musiker og sanger. Hun står også bag pladeselskabet Inga Records, der er opkaldt efter hendes musikalske bedstemor. ”Min bedstemor levede sit liv gennem musik. Hun lyttede til musik hele dagen, og af og til ringede hun til mig, og sagde at NU skulle jeg lukke op for radioen, for der var noget vidunderlig musik, jeg måtte høre”.
De sidste otte år har Mika Persdotter boet i København, hvor hun er medlem af den eksperimenterende strygekvartet Halvcirkel og kvindemusikkollektivet Damkapellet. I løbet af coronaperioden udgav Mika Akim sin forrige cd, Till Kroppen”, og jeg skrev, at jeg aldrig havde hørt noget lignende. Vellydende på den gammeldags måde ville jeg ikke just kalde det; men udfordrende, provokerende, nyskabende og grænsesøgende var rimelige adjektiver, fandt jeg dengang.
Med ”Tilsammans” kan lytteren forvisse sig om, at beskrivelsen stadig gælder. Her er otte skæringer, der med et relativt enkelt og æterisk akkompagnement handler om, hvor svært det er at være menneske. Sproget, der rimløst veksler frit mellem engelsk og svensk, fanger hverdagsøjeblikke, der kan virke kendte og banale, men berører også muligheden for at komme ud af tristessen og handlingslammelsen. ”Ymeren er spist igen, og vi sejler ud med båden for første gang, og jeg skriver denne her sommersang”.
Her er endnu et fint og eftertænksomt udspil fra Mika Persdotter! Til forskel fra den forrige plade, ”Till Kroppen” er den nye skabt mere som en kollektiv proces sammen med hendes band, der tæller Ossian Ward, Tove Bagge og Adam Graumann. Man kan også nyde de stemningsfulde videoer, der er lagt på YouTube til ”Kärlekens Vals”, ”Stillheten” og ”Att vara Människa , tre af albummets numre.
