Glimrende to’er fra Marianne Green, der har fået hjælp af Andy Irvine på “Dear Irish Boy”.

 

Debut albummet ”Dear Irish Boy” fra Marianne Green er en perle af irske sange.

Sangerindens silke- og fløjlsbløde stemme fortolker både de stille lidt sørgmodige sange, og de mere muntre ballader på en meget lyttevenlig måde.

Albummet er en hyldest til traditionel irsk folkemusik med de store traditioner, og sangene fortolkes på smukkeste vis af Marianne Greens krystalklare stemme.

Hun har sammen med sin producer Martin O’Hare og sanger- og sangskriver Andy Irvine udvalgt numrene på cd’en.

Marianne Green har også selv skrevet to numre, ”You make me fly” og ”The wife’s Lamentation”. Begge to smukke sange og melodier, der falder godt ind i helheden af de traditionelle irske sange. Desuden har Martin O’Hare bidraget med ”Cian’s song”.

Den mest iørefaldende melodi på albummet er ”The Banks of the Bann”, der går rent ind førte gang man hører den. Men også ”The Doffin Mistress” og de to nævnte sange, som sangerinden selv har skrevet er iørefaldende.

Andy Irvine bidrager på elegant vis på albummet med både mandolin, bouzouki og harmonika uden at dominere, og det er Marianne Greens stemme, der i fokus.

Med en lovende debut af den unge sangerinde, der med sine sange på både engelsk og gælisk, har fundet en hylde, der måske ikke er nyskabende, men tager afsæt i de smukke poetiske tekster og melodier.

Marianne Green: Dear Irish Boy

Glas Records (2010)

www.mariannegreen.com