Marcos Coll er en spansk mundharmonika-virtuos. Han blev født i Madrid i 1976, men flyttede snart med sin familie til pilgrimsbyen Santiago de Compostela i Galicien. Siden 2004 har han boet i Berlin. Mundharmonikaen tog Coll fat på allerede som 13-årig, påvirket af sin onkel og af den spanske bluesharpelegende Ñaco Goñi. På internettet kan man se et interessant interview med Coll, der fortæller om at være med på den spanske bluesscene i en ung alder, hvor han spillede med ”The Tonky Blues Band”. Han dannede senere dannede gruppen ”Los Reyes del Ko”, der har turneret verden rundt.
Siden september 2014 har Coll været vært for den såkaldte Monday Jelly Roll Session, der finder sted på Berlins White Trash Restaurant: https://www.facebook.com/mondayjellyrollsession/.
Samme år lancerede Coll et moderne online-mundharmonikakursus ved navn Harp &; Soul med deltagelse af studerende fra hele verden. https://harpandsoul.info/en/
I årenes løb er det blevet til en del album fra Marcos Colls hænder og mundharmonika, dog oftest i samarbejde med andre, og uden at han selv stod som hovednavnet. Hans hidtil mest kendte udgivelse daterer sig fra 2011. Det er dobbeltcd´en ”Under the Wings”, som genremæssigt befinder sig et sted mellem gammel klassisk blues og mere moderne funk, latin og hiphop.
I 2023 er Colls nye plade ”Nómade” så netop kommet. Her genbesøger han sine rødder af galicisk, manchego og latinsk musik, og de flere af sangene er originale kompositioner. Coll erindrer på pladen de sange, han som lille hørte sin bedstemor nynne, og som han selv spillede rytme til på familiens spisebord: https://marcoscoll.com/
Coll har selv skrevet fire af numrene på ”Nómade” – i samarbejde med fire andre. Han fortsætter stilen fra ”Under the Wings” og blander genrerne på en virtuos og ganske charmerende måde. Som albumnavnet antyder, er der tale om musikalske vandringer.
Som gammel folk-freak holder jeg umiddelbart mest af de numre, der holder tydeligt fast ved folketonerne. Det gælder bl.a. pladens syvende nummer ” Aceituna Mocita”, der synges smukt af Javier Collado. Sangen stammer fra La Mancha i det centrale Spanien og har desuden et touch af den mexicanske jarocho-stil. Føromtalte Collado synger også det tredje nummer ”Al Son de esa Jarocha”, hvor han desuden spiller ”Guitarra Jarocha”, en lille mexicansk fire- eller femstrenget guitar.
På det femte nummer, ”Sodade”, kommer den virtuose harmonika fint til sin ret i samarbejde med de håndklappede trommer. Titelnummeret ”Nómade” er pladens niende og en af Colls egne kompositioner. Et dejligt stemningsfuldt nummer med harmonika og bas helt i front. Det er et fint udspil fra en musikalsk aktivist, der ikke ser så nøje på genrespørgsmålet – blot musikken er god, og det er den bestemt!
