Violinisten og komponisten Maja Kjær Jacobsen er trods relativt ung ikke nogen årsunge. I op mod 20 år siden studierne på musikkonservatoriets folkemusiklinje har hun arbejdet seriøst og søgende på folkemusikscenen og er nu landet med sit første udspil i eget navn, akkompagneret af ”si Orkester”. Hun huskes ikke mindst for sit tidligere duosamarbejde med violinisten David Boulanger fra Quebec i Canada.
Hendes intentioner er angiveligt at dykke ned i egne rødder og samtidig være åben over for andre kulturer og traditioner. Sidstnævnte fremgår blandt andet af orkestrets besætning med klarinet/saxofoner, trompet, tuba, cimbalom og percussion. Skandinavien møder Østeuropa.
Hun vil gerne udfordre den gængse lyd af, hvad hun betegner som ”nordic folk”. Et teoretisk begreb, som kan debatteres, men det lader vi ligge her. Udfordringen er i hvert fald hørbar.
Maja Kjær har tillige en drøm om at gå ud og være forbillede for andre unge kvindelige instrumentalister og komponister, der gerne vil have deres musik eksponeret. Vise at det er muligt. Umiddelbart render hun til en vis grad en åben dør op. Anmelderen kan godt komme i tanker om andre lignende kolleger, der har vist det, men hun skal nu ikke kritiseres for sine velmenende ambitioner.
Den rent instrumentale musik er komponeret gennem omkring 15 år af Maja Kjær selv og kan sagtens siges at opfylde ideen om Skandinavien møder Østeuropa. Melodikken klinger mest af svenske og til dels norske traditioner og mindre af de danske. Hun er måske, som så mange andre af hendes kolleger, præget af de fleste folkemusikstuderendes forkærlighed for traditionel svensk musik.
Maja Kjærs spillestil på violinen bekræfter relationerne til det svenske. Populært sagt ”glides” der i udpræget grad karakteristisk op til de melodidefinerende toner fra tonerne under. Stykkernes overordnede molpræg peger ligeledes mod svensk og norsk melodik. Orkestrets utraditionelle instrumentsammensætning trækker til gengæld musikken ud af Norden, og enhver kan betegne den efter egen opfattelse, men kombinationen klæder musikken.
Hun har ønsket at skabe ”et nyt musikalsk landskab til inspiration og udfordring”, og det må lades hende, at det er lykkedes. Hun vil angiveligt gerne være ”en del af en større bevægelse mod en mere inkluderende og mangfoldig musikverden”. En interessant og sympatisk ambition om at skabe grænseoverskridende musik, vi ikke før har lagt ører til. Hvad kan det ikke føre til på sigt?
Nu er Maja Kjær med ”si Orkester” foreløbigt landet her, og det kan hun godt være bekendt. At hun kan sit kram er måske overflødigt at nævne, men nu er det gjort. Hvad hun fremover vil byde på, er i sagens natur uforudsigeligt, men interessant kunne det være, om hun med sit verdensmusikalske koncept gravede dybere i sine danske rødder.
https://open.spotify.com/artist/752vkztRI1dkmQ3b4Pto7X
https://www.facebook.com/photo/?fbid=986165250185068&set=a.441068261361439
