Maimu Jõgeda er en yngre estisk harmonikaspiller, som netop nu – hvis ikke viruskrisen havde sendt hende hjem – ville have befundet sig på Fanø i forbindelse med sin Nordic Master-uddannelse i folkemusik. Til gengæld er hendes andet album netop udgivet nu d. 25. maj.
Hendes musikalske baggrund er speciel. Oprindelig blev hun tændt på den klassiske musik og påbegyndte en uddannelse inden for det gebet, men blev senere inspireret til at bevæge sig over i jazzens verden. Først da hun for omkring fem år siden kom til Danmark for at deltage i en såkaldt NordTrad-konference, blev det endelige valg folkemusikken, ikke mindst efter i samme forbindelse at have oplevet den levende tradition under et besøg i Sønderho på Fanø. Hun fortæller, at folkemusikken har ligget inderst i hendes blod, efter at hun som barn var med sin håndværkerfar rundt på markeder. I Estland var de som oftest forbundet med folkemusik.
Jõgedas blandede musikalske baggrund præger både hendes spil og kompositioner. Hun sammensætter relativt komplicerede melodilinjer uden folkemusikkens umiddelbare lethed, og hun udfører stykkerne stramt og disciplineret. Anvendelsen af ostinatlignende passager præger kompositionerne mere end umiddelbart iørefaldende melodier.
Billedet ændrer sig noget i de tre traditionelle estiske sækkepibestykker, men egentlig ikke markant. Det kunne pege i retning af en kompositorisk inspiration fra traditionel estisk folkemusik, men anmelderen må erkende sin manglende indsigt i den sammenhæng.
Umiddelbart indikerer ovenstående beskrivelse ikke en umiddelbart tilgængelig musik. Men efter nogle gennemlytninger og en nærmere indtrængen i dette specielle musikalske univers med sin ganske særlige atmosfære bliver det faktisk slet ikke uinteressant. Nok kræver det ganske givet en auditiv omstilling og et åbent sind hos flertallet, men ad den vej opnås en mørk, dragende og nærmest meditativ oplevelse.
At Maimu Jõgeda har valgt at udføre sin musik uakkompagneret på sin harmonika forstærker indtrykket af en plade, der ikke har det brede segment som målgruppe. Til gengæld er udførelserne teknisk og udtryksmæssigt på et højt niveau trods den stærkt disciplinerede tilgang. Heller ikke her fornægter hendes baggrund sig. Hun nævner Dreamers’ Circus som en af inspirationskilderne, hvilket er hørbart. Men hun er også inspireret af så forskellige navne som Basco, Frigg, Timo Alakotila, Maria Kalaniemi, Tigran Hamasya og Bon Iver. Har man åbenhed og tålmodighed til at finde ind i denne unikke musik, tilbyder Maimu Jõgeda en musikalsk oplevelse af en helt særlig farve.
https://www.facebook.com/maimumusic/
https://soundcloud.com/maimumusic
