Ægteparret og duokollegerne Trine Lunau og Peter Sund udgav sidst i marts deres femte album. Det indeholder godt tre kvarters musik fordelt på et dusin sange, hvoraf de luftede den ene allerede i januar som single, nemlig ”Medvind”. Den betragter de som en moderne protestsang med et budskab om håb og troen på det gode i alle, hvad man kun kan opfatte som yderst sympatisk.
Og ”Medvind” har haft medvind! Den har fået meget airplay på P5 og på lokalradioer, og det samme er sket med den nyeste single, som er albummets titelnummer. ”Landet brænder” er en melodisk og iørefaldende sang om fællesskab og om at stå sammen, når en ydre fjende nærmer sig. I dette tilfælde en brand, der skete på Gotland, netop som parret havde forladt øen efter en sangskriver-camp. Men måske også en metafor for andet… Men det er en dejlig sang med en skøn stemning i.
Duoen har skrevet musik sammen i 17 år og finder meget af inspirationen i deres fælles oplevelser, drømme, og rejser foruden i naturen og litteraturen. Denne smeltedigel af inspiration udmønter sig i eftertænksomme, nærværende og dog tidløse, finurlige og poetiske tekster. Indimellem synes jeg, at der er lidt vel mange ord i teksterne, men samtidig er det jo nok netop et signal om, at vi her har at gøre med moderne folk/viser/ singersongwriting med indhold. Ikke letkørende popsange med nemme refræner. Man kunne godt have sparet et ord hist og pist, uden at forståelsen ville gå tabt, men sangskriverne har rigtig meget på hjerte og brænder for sangene.
Når dette er sagt, så er det en række fine sange, hvor Lunau og Sund synger for på skift, dog flest med Trine Lunau i front. De to synger smukke duetter sammen og spiller hhv. harmonika, diverse guitarer og mandolin. Både de og yderligere fem musikere supplerer med meget flot instrumentarbejde, der svøber sig perfekt om de to stemmer.
Trine Lunau og Peter Sund er inspireret af americana – på den nordiske måde også kaldet nordicana. Selv holder jeg mest af de lidt langsomme melodier som f.eks. ”Ensomme skønhed” med en stemningsmættet intro og harmonika og den dejlige ”Bror, bror”, mens ”Midsommer ved havet” har mere kul på og også kører rigtig flot. Den sang har potentiale. Ligeledes bliver man berørt af ”Der hvor du er” og den skønne ”Holder fast”.
”Jeg føler mig farveløs uden dig”, synger Trine Lunau, men farveløs er slet ikke et ord, der hører til i denne kontekst. Det stemningsfulde album vil nok virke endnu bedre live, fordi man/de fleste, tror jeg, bare bliver mere engagerede ved livekoncerter og stemningerne der. Og det et album, som de to absolut kan være tilfredse med – eller rettere: Alle syv. For Palle Hjorth/melotron/synth/klaver, Jesper Elnegaard/ trommer, Bo Gryholt/bas, Peter Dombernowsky/trommer/percussion og Marcelo Woloski på percussion ledsager og understøtter duoen og deres instrumenter supergodt, og tilsammen er dette et vellykket visitkort at gå ud med før enhver koncert.
