Allan Folmer kalder sig selv en ”almindelig dansk træmand, der har været lønarbejder i 40 år”. Han tilføjer, at han i mange år har haft hus, hund og kone, og at han gerne sidder og brokker sig over regeringen i sofaen. Altså en helt almindelig dansk mand, en skolelærer fra Ry ved Himmelbjerget, der her synger om den grå hverdag, som vi nok alle kan genkende dele af os selv i. I 2014 udgav han cd´en ”Ny og Bedre Dag”, og desuden har nummeret ”Hus Forbi” fra ”Knaster” tidligere været udgivet på single.
Der er noget befriende jordnært ved at lytte til Allan Folmers ni selvskrevne danske sange, som er indspillet hjemme hos ham selv i bakkerne ved Ry og kan købes i Kvickly i samme by. På pladen har han omgivet sig med en håndfuld dygtige musikere, der med trommer, dobro, ukulele, violin og båndløs bas leder tanken hen på iørefaldende country. Louise Ring Vangsgaards dejlige violin lyser op på en håndfuld af numrene. Allan Folmer er i øvrigt selv ferm til at spille på den akustiske guitar, som han sammen med sangskrivningen fandt frem af kassen igen for fem-seks år siden.
Det er nærliggende at sammenligne de to CD´er, og det falder umiddelbart ud til fordel for den første fra 2014. Her forekom melodierne stærkere, både strengespillet og mundharmonikaen løftede bedre, og kærlighedstemaet var bedre rimet og mindre banalt. Titelnummeret ”Ny og Bedre Dag” havde potentiale til at blive en nyklassiker.
”Knaster” er mere spredt fægtning. Emnerne er forskellige punktnedslag, og der er en del banaliteter, for ikke at sige knaster på ”Knaster”. F.eks. indledningsnummeret ”Tak for det”, som udtrykker taknemlighed til partneren efter en hed kærlighedsnat. Det kunne være grænseoverskridende og modigt, men ”tungeleg” trækkes ud, så ordet bliver nærmest vrængende og handlingen i sangen generelt banal. Det er fint at sige tak, men jeg ville godt vide lidt mere om, hvad det var partneren ”tog og gav”.
De noget brede formuleringer præger i det hele taget ”Knaster”. Nummeret ”Nogle tror” er et bud på, hvad lykken kunne være, men også her ligger selvfølgelighederne lidt for tæt, og lykken er vist nok en fisketur, hedder det. Noget man skal kæmpe for, ligesom om de store fisk – men lykke bliver man ikke rigtigt klog på. Som på flere af de andre numre er melodien også her mere en rytmisk garnering af ordene fremfor en mindeværdig komposition.
Pladens bedste nummer er ”Sommersang 2015”, som sammenholder ærgrelsen over en elendig, regnvåd sommer med den storpolitiske situation og de mange grænsehegn, der lukker rundt omkring. Samme tema anslås på ”Perleporten”, der handler om Inger Støjberg.”Knaster” tager udgangspunkt i et almindeligt, dansk liv uden de store vingeslag. Og hurra for det! Men jeg ville generelt godt efter gennemlytningen have haft mindelser om melodier, jeg kunne huske. Og jeg ville gerne have hørt lidt mere konkret om, hvordan lykken kan skinne på fattig såvel som på rig!
