I Norge findes en gammel tradition med at fremstille såkaldte juletråd-dukker af et bundt uld- eller lærredstråde, som blev givet til besøgende ungkarle i juletiden. Var de heldige, kunne dukkerne ifølge traditionen føre til ægteskab. Denne tradition har inspireret til titlen på debutalbummet fra den norsk-svenske kvartet Jul i Nord. Med det navn må eventuelle efterfølgere vel udkomme i forbindelse med senere følgende højtider eller hvad?
Ligesom julen er en festlig og umage blanding af religiøse og verdslige traditioner, rummer albummet såvel salmer, folketoner som dansestykker. Kernen i repertoiret er traditionerne fra Helgelandskysten i det nordlige Norge, men der er desuden medtaget nogle af musikernes favoritter fra deres hjemegne i Norge og Sverige.
Instrumenteringen er, foruden vokal, violin, toradet harmonika og kontrabas. Ingebjørg Lognvik Reinholdts lidt spinkle, men alligevel ekspressive og charmerende sangstemme har et udtryk, der ligger et sted imellem det skolede og det folkelige, nok dog tættest på det folkelige, som repertoiret fortjener. Alle medlemmer bidrager i øvrigt med vokale indslag, både i sangene og ordløst i de instrumentale passager og stykker. Ikke mindst de indlagte egentlige korpassager fremstår fine og stemningsfulde.
Akkompagnementet er forholdsvist traditionelt, men med de udmærkede og fint varierede arrangementer, som er en forudsætning for, at musikken bliver lytteværdig. Spændet går fra det højstemte til det muntert jordnære og fra det fyldige til det enkle. Der er ikke tale om banebrydende musikalske nyskabelser, hvilket næppe heller har været hensigten. ”Jultråddokka” præsenterer en god og sympatisk fortolkning af disse traditionelle juletoner.
https://www.facebook.com/julinordmusikk
