Det er længe siden. Ikke siden ”Omnivor” fra 2007 har vi hørt nyt fra violinisten Henrik Jansberg, men det har måske sin naturlige forklaring. Et kvalificeret gæt er, at han har spurgt sig selv, hvordan tråden skal videreføres fra ovenstående og forgængeren ”Signatur” fra 2004. Skal det handle om fordybelse i og forfinelse af det lagte koncept, skal der opdages nyt land, eller skal det optimale søges: Kombinationen af begge veje?
Titlen på nærværende nye udspil, ”Terra Nova”, antyder, at vægten er lagt på opdagelsesrejsen. Jansberg selv kan da også citeres for, at ”plejer er død.” Det kommer blandt andet til udtryk gennem tilførsel af elektroniske elementer, og angiveligt er arrangementerne ”leget frem” i studiet.
Jansberg har som altoverskyggende hovedregel præsenteret selvkomponeret materiale på sine udspil, og hans kompositioner har bygget på en personlig blanding af inspirationer fra angelsaksiske, svenske og egne danske rødder. Det gør de stadig. Det er eksperimenterne med arrangementerne, der er det nye land. Man hverken kan eller skal da forvente, at han skifter kompositorisk personlighed, men tværtom at han videreudvikler den. Det er netop, hvad han gør. Melodilinjerne dufter umiskendeligt af Jansberg. Termen ”dufter” er bevidst valgt. Jansberg er ikke pågående og aggressiv, hverken som komponist eller musiker. Han søger det melodiøse og spiller det med sin karakteristiske lethed i buen.
En større pågåenhed kan man derimod finde i den nævnte arrangementsmæssige søgen mod nyt land. Både perkussionisten Rasmus Brylle og den nye dreng i klassen, tangentspilleren Morten Puper, gør deres til, at musikken får mere ’snavs’, ligesom de indlagte elektroniske elementer er med til at farve udtrykket i fornyende retning. Uadskillelige Rasmus Zeeberg og Steffan Sørensen bidrager med guitar og kontrabas som vanligt og særdeles kompetent til, at det hele fortsat hænger sammen.
De fornyede arrangementer klæder Jansberg. Han har hidtil i denne anmelders let smudsige øregange ind imellem fremstået en tand for renvasket. Det har opdagelsesrejsen til Terra Nova fået gjort noget godt ved, og han kan med fordel tage macheten med på den næste rejse og hugge sig vej videre ind i vildnisset. Nu ved han, hvor landet ligger.
”Terra Nova” er et stærkt og yderst velspillet bidrag til det nutidige koloristiske folkemusikbillede her i dronningeriget. Man kan med forventning se frem til Jansbergs videre færd.
CD: Jansberg: ”Terra Nova” – GO´ Danish Folk Music
