”I’m going down to sing in Texas” – det er åbningslinjen på en af Iris DeMents nye sange. Allerede i fortsættelsen, ”where anybody can carry a gun”, indser man, at der er mere holdning end underholdning på spil. Og det er ikke kun våbenlovgivning, som får kritiske ord med på vejen. Sanger og sangskriver Iris DeMent er kendt for ikke at filtrere sine skarpe kommentarer og meninger, og det gør hun heller ikke på sit nye album.
Sangene “How Long” og ”Mahalia” er hyldester til henholdsvis Martin Luther King og Mahalia Jackson, men også kommentarer om borgerrettigheder og racisme. Og DeMents skuffelse over sin nation kommer igen frem i balladen ”Say A Good Word”, hvor linjer som ”An eye for an eye leaves the whole world blind” er typiske.
Hun er en observatør af den amerikanske livsstil og beskriver nøgternt nogle af de urimeligheder, som vi alle præsenteres for. Hun gør det med en opfordring til at vise forståelse og med et håb om forandring. Titelsangen ”Workin’ on a World” f.eks. minder hun os om, at vi må arbejde på at forbedre verdens fremtid, også selv om vi måske ikke selv kommer til at opleve den. Vi fortsætter fremad, og trods alle tegn på det modsatte er vi nødt til at tro på det bedste i mennesket.
Det er sådanne afgørende faktorer, som kendetegner hele udviklingen af hendes sangkatalog. Siden debutalbummet Infamous Angel fra 1992 har hun indtaget en særposition i branchen. Sangene ”Let The Mystery Be” og ”Our Town” blev hits, som mange andre har taget på deres sætliste. Da hun fik en stor pladekontrakt og indspillede country-albummet ”The Way I Should” i 1996, så var det med sange, som afveg fra den bløde mellemvare i underholdningsindustrien. ”Wasteland of the Free” er f.eks. en ubarmhjertig bredside til USA’s indenrigs- og udenrigspolitik med linjer som: ”We kill for oil, then we throw a party when we win”. Eller ”Quality Time”, en satire om gennemsnitsamerikaneren.
Hendes tekster er absolut for voksne, selv om hendes særegne lidt skarpe stemme kan lyde ’piget’. Den har perfekt vibrato og smukke countrymusik-fraseringer, men slår også over i vrede råb. Den stemme viste sig at være et perfekt match med John Prines. De lavede nogle dejlige duetter, hvor der også var plads til lidt humor i sangen ”In Spite of Ourselves” for eksempel.
DeMent har lavet et par andre albumprojekter, men det er nu – efter otte år – at hun rigtig træder tilbage på musikscenen. Hun bor sammen med sanger-sangskriveren Greg Brown i Iowa, og han er også medskribent på nogle af de nye sange. Og det er et prægtigt nyt album af en væsentlig americanamusiker, hvis sange stadig har stor kraft.
Desværre måtte hendes aktuelle Europaturné aflyses af helbredsårsager, men der er forhåbning om, at der snart kommer nye datoer. Indtil da kan vi jo nå at lytte til hendes gamle sange og blive endnu mere fortrolig med denne nye samling.
https://www.youtube.com/@IrisDementOfficial
