Da den aarhusianske trio Hvalfugl i 2017 udsendte deres debutalbum, blev den bemærket i både folk- og jazzkredse. Det var ikke uden grund. Deres selvkomponerede melodimateriale på denne nyudgivelse fortsætter den specielle musikalske genreblanding, som debuten introducerede os for.
Hvalfugl henter hørbart inspiration i hovedsageligt et ældre traditionelt univers fra vores del af verden, men ikke éntydigt. Kompositionerne er præget af åbenhed overfor, hvad der er dukket op af ideer undervejs i processen. Arrangementerne og udførelsen læner sig markant op ad den særlige jazztradition, der begyndte med den svenske pianist Jan Johanssons fortolkninger af traditionel folkemusik, specielt pladen ”Jazz på svenska” fra 1964. Så vil mange allerede være på det rene med, hvad vi har med at gøre. Et sådant musikalsk konglomerat er svært at rubricere og hvorfor også forsøge?
De melankolske og meditative kompositioner melodiføres af Jeppe Lavrsens halvakustiske elguitar og Jonathan Fjord Bredholts klaver, hver for sig eller sammen. De bæres af Anders Juel Bomholts kontrabas, ind mellem støttet af Bredholt på harmonium. Stykkerne udføres yderst kompetent og varmt indfølt. Trioen rækker os venligt hånden med deres afdæmpede og nærmest vægtløst svævende musik – som når faldskærmen har foldet sig ud – og appellerer til, at vi som lyttende lukker øjnene for den fysiske omverden og søger mod en indre ro.
Vi udsættes ikke for de store armbevægelser, netop ikke. Vi inviteres med i et længere meditativt forløb. Smukt meditativt. Der skal et stærkt forhærdet sind til ikke at mærke mental varme og velbefindende ved aflytningen af ”Som en faldskærm”.