Den norske seljefløyte er et musikinstrument fremstillet af forårsfriske skud fra seljetræet, en pileart. Hans Fredrik Jacobsen og instrumentets øvrige udøvere må hvert forår ud og skære sig nye fløjter – og få det gjort før elgene spiser seljeskuddene. Fløjterne mørner og har derfor en temmelig begrænset holdbarhed, som dog kan forlænges noget, og tonerne holdes klare ved at lægge instrumenterne i vand. Jacobsen har derudover altid et arsenal liggende holdt friske i sin fryser. Han anvender desuden uden for sæsonen fløjter skåret af plastrør.
Denne redegørelse fortæller om et sandt naturinstrument, og for at understrege det har Jacobsen indspillet den måske første plade med ren seljefløytemusik ude i den norske natur. Det eneste akkompagnement er vinden, fuglene og insekterne. Han har endog allieret sig med en ornitolog, som i bookletten beretter om de fugle, vi hører på de enkelte indspilninger. Det er så meget natur, at man helt glemmer den lydtekniker, der trods alt er til stede med sit transportable grej. Hans Fredrik Jacobsen mestrer i øvrigt en række andre instrumenter, har indspillet adskillige albums og har arbejdet sammen med en lang række kendte norske kunstnere.
Med tiden er både fløjtens konstruktion og spilleteknikken forfinet, således at der kan spilles egentligt melodispil, og det er, hvad Jacobsen demonstrerer på ”Svadilja”. Udover et par melodier af Jacobsens læremestre er materialet hans eget. Det være sig bearbejdelser af traditionelle og andre stykker, egne kompositioner og ren improvisation på stedet – ikke mindst sidstnævnte både rytmisk og i fri rytmik.
En indspilning af Mozarts melodi til ”Kom maj, du søde milde” følger ikke helt forlægget. Det skyldes seljefløytens begrænsede skala, hvilket generelt præger pladen. Trods Jacobsens åbenbare kvalifikationer og materialets bredde er variationsmulighederne naturligt indskrænkede.
Derfor og med musikkens væsen i øvrigt er det ikke musik for de brede masser, men formår man at tænke og leve sig ind i at sidde i den uberørte norske natur en lun majdag, sættes man i en særlig stemning og får en unik oplevelse. Naturens musik akkompagneret af naturen. Folkemusik i sin urform.
Hans Fredrik Jacobsen (bandcamp.com)
Hei, takk for en fin anmeldelse, det er veldig hyggelig. Men jeg reagerer litt på at du karakteriserer seljefløyta som generelt begrenset bare fordi jeg ikke spiller Kom mai du skjønne milde slik vi vanligvis hører den. Mitt poeng med å ha med den låta var nettopp at mann kan spille mange melodier man kjenner, på seljefløyte, hvis man bare aksepterer at de blir litt annerledes pga seljefløyteskalaen. Men de andre melodiene på Svadilja er seljefløynemelodier, og de lyder sånn som de skal, ikke sant? Seljefløyta er som den er, akkurat som alle andre instrumenter. Man kan ikke spille hva som helst, “MEN DET SOM UTTRYKKES PÅ EN SELJEFLØYTE KAN IKKE UTTRYKKES PÅ NOE ANNET INSTRUMENT”. Det er det samme som gjelder mange såkalte primitive, enkle og begrensede instrumenter som f eks duduk og andre etniske instrumenter. En vanlig holdning blant klassiske utdannet fiolinister er at en folkemusiker som spiller fele bare utnytter en liten del av mulighetene som ligger i instrumentet, både teknisk og klanglig. Vel kanskje det, men den klassiske fiolinisten kan ikke uttrykke det som folkemusikeren uttrykker. Man må høre musikken og instrumentet som det det er, ikke som det man mener det burde være. Først da kan man forstå musikken. Vennlig hilsen Hans Fredrik Jacobsen