Follo! Det lyder italiensk, men Follo er faktisk et område lidt øst for Oslo, et område, hvis navn kommer af Folden, et gammelt navn for Oslofjorden. Navnet lever også i betegnelsen Østfold, et fylke (amt) ved Oslo, og det er netop Østfold Musikkråd, der har finansieret denne cd i et forsøg på at videreføre spillemandsmusikken fra hovedstadsområdet.
Follo-området har ikke, måske fordi det ligger så tæt på det kosmopolitiske Oslo, bevaret sine folkemusiktraditioner i samme udstrækning, som det ses og høres i mere landlige områder. Så denne cd er resultatet af et musikalsk arkæologisk feltarbejde i en lidt overset genre.
”Folk fra Follo” er i sandhed en historisk cd, der minutiøst og næsten videnskabeligt fordyber sig i og øser af de gamle skrifter. Her graves i nodebøger med melodier, eller slåtter, som de siger oppe nordpå, helt tilbage fra 1758 og op til 1948 og med masser af gamle spillemænd fra Osloegnen. Kilderne er alle fornemt dokumenteret i et grundigt tillæg til pladen. Her finder man såvel de importerede valse og rheinlændere som de ældre springdanse og hallingere.
Som Birgitte Magnus fra Østfold Musikkråd skriver på pladeomslaget, så er der grund til at tro, at borgerskabet dansede de fine menuetter, polonaiser, anglaiser og kvadriiller, mens almuen dansede de andre. Ikke mindst ”Halling fra Hobøl efter Christian Haslerud” fungerer rigtigt godt med samspillet mellem den sikre violin og den fingerspillede barytonguitar.
De to virtuose musikere, Marianne Tomasgård (f. 1966) og Åsmund Reistad (f. 1969), der har spillet sammen i fem år, løfter på fornem vis den musikalske arv på violin og et hav af strengeinstrumenter: mandola, kontrabas, barytonguitar og resonatorguitar. Tomasgård har lært sig at spille violin af sin far, og hun var i teenageårene med til at danne det første rent kvindelige spillemandslag i Norge. Reistad var længe om at opdage folkemusikken og startede med korsang og klassisk guitar. Siden har han taget kraftigt revanche og været med i en lang række folkemusikprojekter.
”Folk fra Follo” er rent guf for øregangene – med enkelte undtagelser. Jeg er enig med min anmelderkollega, Mike Adcock fra RootsWorld i, at det ikke klæder Rheinlænderen fra Idd, CD´ens sjette nummer, at blive behandlet som et bluesnummer med blåtoner og resonatorguitar, der tvinger melodien hen et sted, hvor den ikke rigtigt hører til. I øvrigt er Reistads ofte lidt jazzede strengeinstrumenter dog som regel en fornøjelse, der tilfører genren en virtuos friskhed og fornyelse.
Albummet slutter med den smukke, langsomme og dvælende, ”Gånglåt fra Smaalenene”, et gammelt navn for Østfold. Tomasgård og Reistad anbefaler, at den bruges som brudemarch til fremtidige bryllupper. Sidste nummer – og dog! Til allersidst høres et par små pip fra charadrius pluvialis, en fugl, der på dansk er kendt under det lidet lyriske navn brokfugl, men som på norsk hedder heilo, hvilket også er pladeselskabets navn. Heilo er førende med udgivelser inden for nutidig folkemusik, ikke mindst fra Skandinavien.
Hvis du danser de gamle danse og sætter pris på videreførelsen af spillemandstraditionerne, hvis du er til historisk grundighed og flot duo-samspil – og måske tilmed holder af Norges smukke hovedstad, vil ”Folk fra Follo” være en oplagt CD til samlingen.
