Vor tids nationalskjald inden for viser og folkemusik, Erik Grip, udsendte sit debutalbum i 1975 med en udgivelse med Frank Jægers viser, og i slutningen af 2022 blev nummer 41 udgivet! Gentager lige: Nummer 41!
Erik Grip har altid forstået at forene de gode melodier med meningsfyldte tekster, som ofte maner til refleksion og eftertænksomhed. Så det var derfor fuldt fortjent, da han i 2020 
blev tildelt Den Danske Folkemusikpris. På seneste udspil præsenterer Grip både egne numre og numre af MC Hansen og flere af B-Joe. Sidstnævnte har også været med til at producere albummet, og som vanligt er der en rød tråd gennem albummets 11 numre. Og det er nærmest en vandring gennem livet og især livets efterår, som kan spores i teksterne.
Titlen på det nyeste udspil, ”Jeg er her endnu”, er det første nummer og en slags introduktion til de øvrige 10 på albummet. Det er et rigtigt ”Grip”- nummer, som følger med titlen ”Lykkelig er den lille skjald” med dejligt tilbageblik på lidt fra privatlivet med hans nuværende og tidligere koner. Derefter følger en hyldest til ”Mit land”, der dog i høj grad også er med en løftet pegefinger mod danskernes lukkethed over for fremmede. Så derfor er det passende, da hans næste strofer er lidt vemodige uden at blive sentimentale, når fortidens minder passerer revy i sangen ”Savner”.
Der er positive toner i den søde vise ”God morgen lille land”, hvor dagligdagen og fællesskabet er i centrum, inden Erik Grip synger duet med Henrik Gunde om den melankolske ”Februar”. Svaneke Havn er en hyldest til både havn og hav, og det nummer vil uden tvivl tage kegler ved en midsommerkoncert i netop Svaneke. Man skal gribe lykken, når chancen er der, og gerne dele den med andre. Det er budskabet i den poetiske titel ”Lykken er en gulerod”! Troubadouren forstår at bruge detaljerne til at fuldende sproget, og igen er både livet og naturen i centrum i ”Med livet som indsats”, der ifølge Grip er med til at holde os levende. Og denne linje fortsætter i det afsluttende nummer ”Høstvise”, som ikke blot handler om årets gang, men i høj grad også om, at man skal leve i nuet og ikke spilde tiden.
Med dette album, som både kan virke lidt vemodigt og samtidigt livsbekræftende med de altid vedkommende og aktuelle lyriske tekster, har Erik Grip endnu engang sat sit kraftige aftryk i den danske folkemusikverden – selv om man måske også kan tolke det som et stop med nye udgivelser fra hans hånd…
