Det er ikke første gang, nordisk folkemusik præsenterer rent vokal flerstemmig kvindesang: For mange år siden var velplejede Tiriltunga (N) det første, så kom flere vilde finske grupper i 90’erne. Inden for de sidste 3-4 år har vi hørt uovertrufne Kraja (S) … (og så et enkelt sidespring til den spændende bulgarske Perunika Trio).
Hvad skal vi så med en til gruppe af slagsen? Jo, Eplemøya Songlag gør noget, ingen af de andre har gjort: De kaster hensynet til pænheden overbord og synger af karsken bælg. Glimtvis emmer det af nordisk urkraft – og det kan man godt uden droner og percussion. Ind imellem lyder det som noget, man har hørt før. Så pludselig er der høns i baggrunden, og den dybeste af deres stemmer lægger bund under noget, der lyder som russisk liturgisk musik.
Eplemøya Songlag mestrer de disciplinerede arrangementer – det høres, at de synger sikkert og godt både sammen og hver for sig. Man skal dog være forberedt på en ting: Godt lyder det ikke. Ikke ret meget af det i hvert fald, og det er vist heller ikke meningen! Musikken er fuld af dissonanser – men hvor fx Krajas dissonanser er præcise og altid fører lytteren videre i et kompliceret harmonisk forløb – så er Eplemøyas dissonanser ikke harmoniske, de er effekter.
Det er som at se på et abstrakt billede og forsøge at knække koden: Hvad har maleren ment med dette eller hint. Han har aldeles ikke ment noget. Og sådan er det osse her: En masse effekter, som synes at være til for deres egen skyld – ikke i en højere menings tjeneste.
Spændende og udfordrende – især hvis man tør læne sig tilbage og ikke har behov for at finde en indre mening.
Eplemøya Songlag: Eplemøya Songlag
NORCD (2010)
www.myspace.com/eplemyasonglag
Michael Sommer
