Inden anmeldelsen skal jeg lige gøre opmærksom på, at Elmøe & Hoffmann spiller på Gyngen i Aarhus i aften d.28. april og på Tøjhuset i Fredericia søndag aften d. 29. Det sker netop som led i deres releaseturné. Nederst en kort anmeldelse af deres koncert i Jazzhus Montmartre
Før pladen kom i afspilleren, måtte jeg konstatere, at cd-omslaget er lidt kedeligt. Ikke lige ét der falder i øjnene i musikbutikkernes nyhedskasser. Titlen indbyder ellers til en flot illustration. Det er imidlertid musikken, der tæller, og den er spændende at nærlytte.
Det er nemlig mere kammermusik, som kan give mange begrænsninger, når de holder sig til henholdsvis violin/viola og akustisk guitar/cittern. Men med de enkle midler skaber de musik, som formår at fange mig. Man skal holde af violin, for den er det primære melodiførende instrument. Selv om Julian Svejgaard Jørgensen giver en velkommen hjælpende hånd på piano på enkelte numre, så er det Emma Elmøes og Villads Hoffmanns sammenspilskemi, der er fokus på.
De har spillet sammen i tre år, og det kan høres. De er tæt sammenspillede og supplerer hinanden virkelig godt. Hoffman laver de rytmiske og harmoniske grundfigurer, og Elmøe tryller rundt i melodistykkerne. Nummeret Kris Med Saksen er et rytmisk fyrværkeri, hvor der leges med talrige temposkift, og Elmøe vover sig fra det skolede ud i nogle dissonanser. Og i Bettys Polska og Til De Næste Par Måneder bliver der lidt plads til nogle soli på cittern. Min favorit er et ældre nummer Flugten Til Sverige, hvor selve melodien rammer en både nordisk og international klang.
Elmøe & Hoffmann har fundet en fin balance mellem den traditionelle og den moderne folkemusik og også en flot balance mellem det komplicerede og det ligefremme. De er ikke faldet for fristelsen til at fylde effekter på indspilningerne, men har valgt at præsentere deres musik med en ægte og ren lyd. Derfor er Vandkanten en lovende, helstøbt debut med masser af elegant og lyrisk strengeleg.
Lissen Jacobsen: Jeg overværede Elmøe & Hoffmann live tidligere i april – fra allerbageste række i det propfyldte lokale. Jeg må gentage ordet lige ovenfor: Helstøbt. Det var præcis, hvad denne koncert var. Alt var smukt og fint med charmerende præsentationer og et meget lydhørt publikum, som tydeligvis elskede musikken. Da det var en releasekoncert, kan jeg forestille mig, at publikum i vidt omfang var familie, venner og fans. Men der er ingen tvivl om, at disse to musikere, suppleret ligesom på albummet, af Julian Sveigaard Jørgensen på piano, vil begejstre mange andre.
De kan noget ganske særligt og har deres helt egen niche og plads blandt de mange unge folkemusikere, som forkæler vores øren i disse år. Personligt kunne jeg måske godt bruge en sang nu og da, men ærlig talt betød det alligevel ikke noget, da det kom til stykket. Musikken fyldte lokalet og fyldte hjerterne. Vi oplevede vild vellyd & smukt med smuk på & elegant & helstøbt & tindrende talentfuld musik.
