Dreamers’ Circus er et veletableret navn i danske folkemusikkredse. Det skyldes ikke, at bandet spiller folkemusik, men derimod at de tre musikere hver for sig har solid baggrund i folkemusikkens melodiske og rytmiske univers. Deres nye album ”Second Movement” er et overflødighedshorn af god musik.
Ale Carr, Nikolaj Busk og Rune Tonsgaard Sørensen leger sig igennem de 11 numre med et forrygende musikalsk overskud. Det virker, som om alle tænkelige instrumenter, genrer og klanguniverser fra musikernes instrumentarium har fundet vej til cd’en: Selvsagt plekter-, tangent- og strygeinstrumenter, men også strygekvartetten, det lille vokale kor, bachsoloviolinen – og vibrafon, synthesizer og moog indgår i sammenhængen og må opfattes som akustiske instrumenter.
I folkemusikmiljøet er vi lidt uvante med at forholde os til kunstmusik – eller rettere: Musik der ikke først og fremmest skal opleves som brugsmusik. Men det er nøglen til at lytte til Dreamers’ Circus: Musikken skal opleves med hjertet, ikke med kroppen. Når musikken kommer nærmest på folkemusik, er det i regi af en lidt drømmende musik med blandede britiske og nordiske rødder, sådan som man også hører fra andre nordiske bands. Der er kun ganske få fragmenter af traditionel musik, men ellers har musikken elementer af snart sagt enhver akustisk genre, som er faldet musikerne ind i skrivende og spillende stund.
Musikken er næppe fuldstændig gennemkomponeret og – arrangeret, men alligevel er det imponerende, at det i lange passager føles, som om man lytter til improvisatorisk stof på højt niveau. Det er herligt at høre musik, som føles så frigjort og så ubundet af genrer og subgenrer, fremførelsespraksis og konventioner om dit og dat.
Trods det lille Bach-nummer på skæring seks ”Prelude to the Sun” er ”Second Movement” et sjældent helstøbt værk. En CD, som bør høres i sammenhæng – det er næsten en koncertoplevelse i din dagligstue. Forsøm dog ikke en lejlighed til at høre Dreamers’ Circus live. De er snart på vej.
