Allerede længe før Traveller´s Touch udkom, havde Christian Alvad meget klogt lagt coveret – et meget mystisk billede af den polske kunstner Leszek Bujnowski – ud på Facebook. Det er ufatteligt spændende og er et af disse billeder, der konstant afslører nye detaljer. Det er i mørke toner, men det ene vindue udstråler et meget varmt lys i modsætning til regnvejret udenfor.
Det var klogt af den århusianske guitarist, men selv om han hævder, at billedet alene er valgt for dets egen skyld, så tror jeg nu nok, at der ligger kloge overvejelser bag. Ikke mindst fordi cover og indhold følges så godt ad. Den korte “A Rainy Rhino Ride”, som indleder cd’en, anslår den muntre harpelignende lyd med en enkelt mørk molakkord, der ganske enkelt signalerer budskabet: “Følg med. Her er godt at være. Og der er overraskelser på vej”!
Jeg har ikke altid haft det godt med instrumentale guitarplader. Alt for ofte overskygger teknikken og produktionen den egentlige musik. Christian Alvad har nu altid undgået den fælde og gør det også på “Traveller´s Touch.” Vel mestrer han et utal af strengeinstrumenter, og han bruger dem også flittigt på CDen, men på intet tidspunkt taber han melodien eller lokkes af tunings og finurlige akkorder. Efter at have hørt de 12 numre inkl. den korte intro, der slår stemningen an, og den endnu kortere ”outro”, som slutter albummet, bliver flere af melodierne siddende i ørerne. Der er signaturmusik i flere af kompositionerne, og da Christian Alvad i flere år har komponeret musik til flere europæiske TV-stationer, især til naturudsendelser, er mange af kompositionerne en naturlig videreudvikling. Vilde kaniner og deres formeringstrang kan også inspirere til musik.
Alvad fornægter ikke, at han igennem de sidste mange år har ladet sig inspirere af mange andre guitarister som f.eks. John Renbourn og den franske guitarist Pierre Bensusan, og “Restless John” er for mig højdepunktet på cd’en. Christian Alvad mødte John Renbourn i 1979, og her fik hans guitarstorhedsvanvid et ordentligt los i røven, fortæller han selv, og det er måske denne ydmyghed, der siden har præget Christian Alvads guitarteknik. Der er netop ikke så meget fokus på teknik, den kan han så fremragende, men mere på melodi og stemning. Jeg hører billeder i musikken, og jeg nyder økonomien i instrumenteringen og fløjter fornøjet med på mange af melodierne. Et godt eksempel er “Joseph”, en hyldest til guitaristen Joseph Spence. Der kunne godt have været ord på “Joseph”. Men akkorderne siger det hele, og stemningen i melodien skabes af Christian Alvads kloge valg af barytonguitar. Måske hans favoritguitar blandt mange.
Lige i øjeblikket er “Traveller´s Touch” min favorit instrumental-CD, og det vil den være længe.
Et godt eksempel på at melodi og guitarteknik kan følges ad. Det gør faktisk “Traveller´s Touch” til noget nær et instrumentalt mesterværk. Store ord? Ja måske. Men så prøv selv tabulaturerne på
www.alvad.dk., hvor man blandt meget også kan se, at Christian Alvad altid er gået op i at levere sin musik i flotte og interessante covers.
One Lake Records OLR 522013
