James Augers musik skal placeres et sted omkring alt-indie-folk. Han har en klar, kontemporær folktone med velspillet akustisk guitar, i sin sangskrivning, sit sindelag og personlige udtryk. En singer-songwriter, der vil noget med musikken på sin egen måde og med en virkelig fin stemme. Og den måde er jeg kommet til at holde meget af gennem adskillige afspilninger.
Nogle af numrene er temmelig tætte på en form for (lødig) popmusik, fordi de er så fængende. De burde faktisk kunne appellere til et ophold på de ellers så røvsyge radio-playlister her i landet. Hvis ellers administratorerne af dem ellers nogensinde tog skyklapperne af, slog ørerne ud og kastede blikket på andre end de gængse salgbare navne.
Jeg vil ønske, at de og mange andre slår ørerne ud mod folk som Auger(s), der delvist spiller under synonymet A Choir of Ghosts (ACOG). Det skal vistnok forstås sådan, at tre af sangene har været ude før under navnet ACOG, men at han fremover bruger sit eget navn. James Auger er fra England, men er blevet forsvensket via bopæl, barn og kone i Västernorrlands län langt oppe i det nordlige Sverige. Metaforen med at man kan høre de store skove og de lange, kolde vintre i musikken og i de melankolske tekster ligger lige for.
Presseteksten til hans nye album fortæller netop, at man for at pakke albummets dybere mening ud, må igennem den dybe, svenske skov og ud i vildmarken, om ikke andet så mentalt. Men heroppe er hans univers og hans liv, som sangene udspringer fra. Her finder man Auger med guitaren, som han fingerspiller så smukt. Albummet er ret skrabet, men med enkelte kor- og strygereffekter, og så med lækker, sprød guitar tilsat hans temmelig flotte stemme. Følsom og stærk på én gang.
Han nævner Kurt Cobain, Tallest Man on Earth og Hollow Coves som nogle af rødderne i sin musik, men mon ikke han er mest sin egen. I al fald gør de 11 sange indtryk både med teksterne og stemningerne i sangene, som veksler mellem de afdæmpede og svingende uptempo. Flere er decideret radioegnede. Klart nok de tre, der har været fremme som singler: Sinner In Rapture, titelnummeret An Ounce of Gold og især Southwest Of The Moon, der bliver hængende i hovedet længe. The Days Fade Quick og Better Of Alone er også blandt mine favoritter. Men jeg synes om alle de godt 37 minutters singer/songwriter/indiefolk-musik, der er sært catchy hele vejen igennem.
De enkelte sange viser Augers ups og downs, sindsstemninger, glimt af hans verden, som det nok har taget sin tid at finde sin plads i. Musikalsk, men vist også personligt. Det lader dog til, at han har nu fundet en god plads i det svenske. An Ounce Of Gold er produceret sammen med den canadiske producer Terry Benn og udgivet på Greywood Records.James Auger skulle have spillet koncerter i Sverige her i april, men de blev aflyst (eller udskudt). Fra 14. maj og i dagene frem er der programsat otte koncerter i Tyskland med start i Berlin og en enkelt i London. Det store spørgsmål er, om de bliver til noget (sikkert ikke). Men så gør de det, når verden er på plads igen.
Albummet fås både som CD, vinyl, download og stream.
Øverste foto: Robert Høglund
