Hvis man i dagene 6. – 9. maj kunne fornemme en rumlen i jorden, så var det uden tvivl, fordi kvintetten Baltic Crossing fik de norske fjelde til at ryste. Nu gælder det så bandets Danmarksturné, der begynder fredag 24. maj i Thorøhuse Forsamlingshus.

Fire femtedele af Baltic Crossing Foto: Per Dyrholm

Når der så er faldet lidt ro over landet igen fortsætter bandet til Tårs Kirke, hvor de giver koncert søndag aften. Dagen efter går det løs i Egtved Forsamlingshus, og tirsdag kommer der sving i ”Gyngen” i Århus. Onsdag 29. er bandet på i Odense, hvor Jazzhus Dexter lægger scene til det medrivende og energiske band. Gimle i Roskilde får besøg torsdag, og så er der dømt fest på Metronomen på Frederiksberg fredag aften den 31. maj.  Hermed slutter Copenhagen Folk Club forårssæsonen, mens Baltic Crossing spiller til en privat fest inden sidste koncert søndag 2. juni på Fanø.

Bandet, der første gang spillede sammen i 2004, består af de to finske fætre Esko Järvelä og Antti Järvelä, Andy May og Iain Stephenson fra England og Kristian Bugge fra Danmark. 

http://balticcrossing.sailsofsilver.com/