Alle ønskes en glædelig jul med denne sidste Top 3+ i denne omgang:
Woody på dansk. The Deep Dark Woods. Momford & Sons
Woody på dansk
Den udkom på årets Tønder Festival: Woody på dansk. Anledningen til albummet var naturligvis, at Woody Guthrie i år – i juli 2012 – :kunne have fejret sin 100 års fødselsdag. Så gammel blev han, som alle nok ved, ikke, ovenikøbet døde han allerede i en alder af 55. Men hans sange lever og vil gøre det længe endnu.
”Woody på dansk” er en hyldest til manden og hans sange, men også til den tradition som han stod for. Sange med stor substans og det i høj grad også på disse danske gendigtninger, som – og lad os bare nævne dem alle sammen og damerne først – Laura Mo, Gry Harrit og Channe Nussbaum & Laura Illeborg samt d’herrer Allan Olsen, Benny Holst, Arne Würgler, Erik Grip, Niels Hausgaard, Søren Krogh, Hans Theessink, Jens Lysdahl og Mikael K. (der var han igen).
Alle gør de det med indlevelse og personlighed, og sangenes vigtige emner er ikke blevet mindre aktuelle – fattigdom, finanskrise, krig og ufred, kampen for at klare livet. Det kunne også høres i Telt 2, da sangene blev spillet der, og begejstringen var stor.
Det vil være en individuel sag, selvfølgelig, hvilke(n) sang(e), der rammer dybest ind, men alle er de jo hjulpet godt på vej af Guthries melodier. Forhåbentlig vil dette album gå hen og blive lidt af en klassiker med tiden. For det er en vigtig udgivelse, hvor kunstnerne har stillet sig til rådighed for projektet og albummet, som er udgivet af Tønder Festival. Derfor kan den naturligvis, ligesom al mulig anden folk & roots & så videre købes på Millstream. Www.millstream.dk
The Deep Dark Woods: The Place I Left Behind
Det kan næste album også, naturligvis. Bandet spillede på årets festival, nemlig de aldeles fremragende The Deep Dark Woods fra Canada. Oplevede man deres koncerter, må man simpelt hen have ‘pladen’ – og gik man glip af bandet, så må man næsten i endnu højere grad have fat i den lille skive, ”The Place I Left Behind”. Den ene smukke sang efter den anden dukker op fra de mørke skove, og dybe er de også. Især et nummer fik i sommer masser af spilletid på P4, nemlig det super iørefaldende up-temponummer ”Sugar Mama” med klart (country)hitpotentiale.
Men ellers fylder det melankolske mere hos Ryan Boldt, der er forsanger og sangskriver. Melankolien synes næsten indbygget i hans bløde og blide stemme, som nærmest kærtegner og omfavner ordene på vejen ud. ”The Banks of Leopold Canal” og titelnummeret er blandt de numre, som hiver og slider i hjertet og fylder det med både glæde og bedrøvelse. Geoff Hilhorsts fede hammondorgel er en vigtig del af sounden. Kun i enkelte momenter overskrides grænsen mellem melankolien og sentimentaliteten.
Hos Millstream Records beskrives TDDW som inspireret af The Byrds. Det kan der sikkert være noget om, men først og fremmest er de sig selv, denne canadiske americana-country-folk-kvintet, som gerne snart må komme forbi Danmark igen.
Indtil da: Lyt, lyt, lyt til albummets 13 sange.
Mumford & Sons: Babel
Denne London-baserede kvartet er så fuld af energi og dynamik, at man er totalt solgt. Sådan havde jeg det i al fald, sammen med mange andre, da de først bragede igennem for et par år siden med deres indie-country-bluegrass-ny-alternative-folk, altid med den fede banjosound upfront i lydbilledet. Medrivende musik, der rykker i én og gør glad og i øvrigt også maser af priser. Bare fedt.
De kom i år med en flot opfølger, nemlig ”Babel” med singlehittet ”I Will Wait”, som jeg kun kan opfordre til at lytte på. Det blev årets hurtigstsælgende album i England. Marcus Mumford, markant sanger, guitarist og trommeslager, og Winston Marshall på banjoen er omdrejningspunktet, suppleret af Ben Lovett på keyboards og bassisten Ted Dwane – tilsammen en superdynamisk, charmerende og populær kvartet
Det er bands som Mumford & Sons, der er med til at trække opmærksomheden mod folk-musikken. På en eller anden måde lykkes de og heldigvis mange andre at skrive sange og spille på en måde, så det favner nye, yngre lyttere og gøre folk’en salgbar og populær. Rockanmeldere er (som skrevet før) vilde med bands, der er ”folk-inspirerede” eller ”folky”, mens de alt for ofte ikke tager skridtet videre til den oprindelige folkemusik/folk – whatever det er efterhånden Den er en størrelse, der efterhånden ikke er sådan at sætte i bås – og heldigvis for det.
Men ville de og andre også bare engang imellem lytte til en mere traditionel folkemusik og opdage, hvor den moderne version af folk’en kommer fra, ville det være glædeligt.
Det forlyder, at Momford & Sons allerede er godt i gang med at skrive til næste album. I Will Wait og glæde mig.
Det ér svært at blive ved Top 3, for jeg tænker og tænder også på The Avett Brothers og deres ”The Carpenter” fra i år. Alle, der hørte dem i Tønder i 2011, ved, at de er stjerner, og også de gør en masse for fremme af den fremragende folk music.
Der er kommet mange fine danske albums i år, som vi har omtalt og anmeldt mange af. Prisen for årets fedeste titel går til Elof & Wamberg for ”12 Ornli’ Syge Tracks for Ukulele og Kontrabas”, og så er den faktisk rigtig god, denne usædvanlige, men dygtige og charmerende kombination af et sygt stort og et bittelille instrument.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår med masser af folkemusik!
