Åbning af festivalen sidste år.

Åbning af festivalen sidste år.

For andet år i træk arrangerer Ansager Mariefestival 5.-7. september med ikke mindre end 78 forskellige bands/navne på programmet. De skal optræde mindst en gang hver, ofte flere gange på de i alt 22 scener rundt om i byen.

Det er ikke mindst Helge Engelbrechts fortjeneste, at festlighederne indtager Ansager. Omdrejningspunktet er Torvescenen, men Mariehaven, Maries Telt og Musikgalleriet lægger scener til mange koncerter.

Folkemusikken er flot repræsenteret under de tre dages musikalske fest.

Anders Mikkelsen

Anders Mikkelsen

Mikael K. og Klondyke , Stanley Samuelsen, Trio Mio, Zenobia, Stine Michel, Maja & David, Fromseier & Hockings og Anders Mikkelsen er blot nogle få navne, som man vil nikke genkendende til. Men mange musikgenrer er repræsenteret, så det bliver et overflødighedshorn af et program, og man bliver nød til at vælge og vrage nogle gange undervejs. Men her er det så en fordel, at de fleste artister kan opleves ved mere end en koncert under festivalen.

Billetprisen er 800 kr. for alle tre dage, men der kan også købes billetter til de enkelte dage. Desuden er der mulighed for camping.

Mariefestivalen bliver åbnet på Torvet fredag kl. 16.00 og den afsluttende koncert foregår i Mariehaven søndag kl. 15.00.

http://www.mariefestival.dk/