De seneste fem år har Helene Blum & Harald Haugaard fyldt koncertsale og kirker i Danmark og Tyskland med deres stemningsfulde julekoncerter. Fra Århus til Dresden har man hvert år i december kunnet opleve de to kunstnere med et udvalg af nordiske gæster.

Dette års koncert har fået titlen ”I denne søde juletid”, som naturligvis henviser til den fælles nordiske salme. Den fælles nordiske musiktradition er en af de primære røde tråde i Blum og Haugaards koncert, som gæstes af Silje Hegg fra Norge, Mattias Peréz fra Sverige, Heidi Nuutilainen fra Finland og Sune Rahbek fra Danmark.

Inderlige julesalmer om lyset, glæden, håbet og kærligheden, smukke stemningsfulde instrumentalstykker og medrivende dansemusik , som leder tanken hen på Nordens tradition med dansen om træet, udgør koncertens repertoire.

Helene Blum: Sang/Violin/Guitar & Harald Hauggard: Violin/Mandolin og med:Silje Hegg (N): Fløjter, Mats Gawell (S): Guitarer, Heidi Nuutilainen (FIN): Kontrabas og Sune Rahbek (DK): Slagtøj

Danmark:

5./12. Dalby Neder Kirke

6./12. Johs. Larsen Museet, Kerteminde

7./12. Borgerforeningen, Svendborg

8./12. Riddersalen, Sønderborg slot

Tyskland

9./12. Büz, Minden

10./12. Büz, Minden

11./12. Büz, Minden

13./12. Husumhus, Husum

14./12. Dreikönigskirche, Dresden

15./12. Schlachthof, Kassel

http://www.heleneblum.dk/

http://www.haraldh.dk/