I en pressemeddelelse fra Skagen Festival forlyder det, at festivalen afvikles næste år trods den mavepuster, der blev serveret på Statsministerens pressemøde mandag den 6. april. Aflysningen af alle sommerens festivaler, markeder og andre store arrangementer, fjernede det sidste lille håb om at gennemføre årets jubilæumsfejring, skriver formand for Skagen Festival, Lis Jensen.
”Vi har arbejdet intenst for at skabe overblik i forhold til de mange kunstnere og bands, festivalgæster, sponsorer, leverandører, samarbejdspartnere m.fl., og processen er stadig i gang. Aflysningen har givet en del mere blæsevejr, end vi er vant til her på toppen af Danmark”.
Hun fortæller, at de økonomiske konsekvenser langt fra er gjort op endnu. Festivalen har allerede realiserede udgifter for omkring 500.000 i dette festival-år. Men sent lørdag aften blev den nuværende hjælpepakke for live-arrangører forlænget. Den dækkede ellers kun arrangementer frem til 9. juni. Men det betyder, at Skagen Festival nu får mulighed for søge om hjælp.
Festival har valgt at refundere alle billetter til festivalen i 2020 og alle, som har købt billet på festivalshoppen til Skagen Festival 2020, modtaget tilbagebetaling i de nærmeste dage. Og festivalen har modtaget masser af hilsner med støtte og opbakning. Flere festivalgæster har tilbudt, at de ikke vil have refunderet deres billet og lover, at de køber nye billetter næste år.
Formanden og de mange frivillige er meget taknemlige for henvendelserne og tilbud om en økonomisk håndsrækning. Lis Jensen håber, at de er klar med et nyt tiltag klar allerede inden for den næste uges tid. Lis Jensen og Skagen Festival er optimistiske:
”Vi har afholdt flere Skype-møder med både bestyrelse og Koordinationsudvalg, og det blev hurtigt besluttet, at vi naturligvis gennemfører Skagen Festival nr. 50 i 2021. Den kommer til at ligge i dagene 1. til 4. juli, og det kribler for at komme i gang. Vi glæder os allerede”.
Vi er så klar til at komme og hjælpe igen