I marts 2025 mødtes Kylie Kay Anderson fra Utah, USA, nu bosiddende i Holland (mandolin) og Signe Borch fra Danmrk (guitar) på en bluegrass-festival i Prag. De jammede sammen, og da de fik fat på Loes van Schaijk fra Holland.nu bosiddende i Tjekkiet (bas) opdagede de, hvor godt deres stemmer harmonerede sammen.
De er alle aktive i andre musikalske sammenhænge, men vidste, at de havde fat i noget unikt, og ideen til at starte et kvinde-bluegrassband opstod. De fik rekrutteret Simona Uhereková fra Slovakiet (banjo) og Esther Duerinck fra Belgien og Sverige (fiddle), der delte deres passion for bluegrassmusik, og Europas første kvindelige bluegrassband blev en realitet.
Navnet er jo indlysende, og nu om stunder kan man sagtens have tæt kontakt med hinanden, selv om man bor i forskellige lande. Ja, man kan endda med kort varsel få Jesca L. – en anden kvindelig hollandsk bassist, til at udfylde Loes plads.
De havde sammensat en sætliste til aftenen fyldt med traditionelle og nyere bluegrassnumre. Med koncentration og energi blev vi underholdt med både instrumentalnumre og sange, hvor de skiftedes til forsang. Og de gav mange eksempler på deres smukke tre- og firestemmige harmonier.
Især sangene ”Red Clay Halo” (Gillian Welch/Valerie Smith, ”Song For Life” (Rodney Crowell) og John Prines “Speed of the Sound of Loneliness” var yderst vellykkede. “You come home straight/And you come home curly/Sometimes you don’t come home at all”!
Hele aftenens program var smagfuldt og vel tilrettelagt, hvor vi skiftevis kunne nyde de enkeltes præstationer på deres respektive instru,menter og vokaler, og deres tætte sammenspil. Det var Girl power, når den er bedst.