Sangskriverprisen uddeles i år for første gang. En pris, som hylder en sangskriver for et særligt stærkt og betydningsfuldt virke. Prisen sætter fokus på ordene, fortællingerne og det lyriske håndværk i en sangkomposition. For Tempi mener, at det er på høje tid at sangskriverne inden for dansk roots og folk får en særlig hyldest, og det er mange nok enige i.
Her er årets fire nominerede og altså de første nogensinde i kategorien Sangskriverprisen. Det er Fliid/McKenzie med Svaleheim”, RAGNA med udgivelsen “Ragna”, Fenja med “Menneskedyr” og Martin Rauff (øverste foto) med “Mellemrum / Love Some More”. Tempi (og mange andre) glæder sig til at fejre de nominerede og deres sangskrivning til DMA allersidst i november. Det samme gælder naturligvis alle de andre nominerede i diverse kategorier.
