Seth Lakeman

Seth Lakeman

Fra 2009 til og med 2013 år hed det tilsvarende arrangement Folkline, men nu er navnet skiftet til Rootsline, og det dækker tre koncerter i løbet af en aften og på tre forskellige spillesteder i løbet af tre dage. Navnet Rootsline er valgt, da det er bredere funderet, og både folk, singer-songwritere, americana, country og flere andre genrer er dækket ind under den betegnelse.

Torsdag 2. oktober afvikles første afdeling af Rootsline, der er et samarbejde mellem Posten i Odense, hvor første koncert afholdes, Tobakken i Esbjerg, hvor fredagens koncert finder sted samt  Pavillonen i Grenå, som slutter af lørdag 4. oktober. Tre musikere/bands spiller de tre steder – i år er det canadiske Adam Cohen, amerikanske Drew Holcomb og Seth Lakeman fra England.

Adam Cohen er på vej med sit fjerde album, og efter et par succesfulde koncerter på Tønder Festival i 12 og 13  er han klar til at gæste de tre spillesteder med et seks mand stort band, hvor ikke mindst  far Leonard er inspirationskilde til musikken.

Amerikanske Drew Holcomb har rødderne  med hjemme fra Memphis og East Nashville. Sammen med sit band kommer han til Danmark efter et par koncerter i Sverige, og når han har spillet ved Rootsline, tager han tilbage til det svenske for at spille en håndfuld gange. Engelske sangskriver Seth Lakeman spillede i år på Tønder Festival og er et populært bekendtskab i det danske og over det meste af verden, da han ofte er på turne. Han behersker guitar, banjo, violin, viola, og spiller engelsk folkemusik og lidt folkrock.

http://live-koncerter.dk/posten-koncertsted

http://www.tobakken.dk/

http://admin.pavillonen.kulturbillet.dk/salg/