Vi skal støtte dansk musik, og Spil dansk-dagen er blevet en integreret del af musiklivet herhjemme, Ja, den er blevet til en Spil dansk-uge, som startede d. 31. okt.  Med fokus på dansk musik er en lang række arrangementer i fuld gang landet over.

spil-dansk-logo-1_sortI Maribo Musikskole gav det lokale Højreby Spillemandslaug en koncert, og selv om de mest spiller til dans, så gav leder Frede Nielsen glimrende og oplysende introduktioner til musikkens enkelte numre, og det fungerede også fint som lyttekoncert.

Nu kunne man tro, at en koncert med spillemandsmusik var det mest ærkedanske, man kan tænke sig, med melodier og sange, som kan spores hundredevis år tilbage, og med rødder lige så fast i dansk jord, som vore ældste egetræer, men dette er ikke altid tilfældet. Også musik og musikere overskrider landegrænser, og heldigvis får vi indflydelse fra udlandet, lige som vi også påvirker den udenlandske musik.

For mange år siden udkom et album med titlen Hvordansk? Sådansk! Ud over ordspilet, så kan man spørge sig selv om danskhed kan gradbøjes. Men du behøver jo ikke at definere musikken, så tjek de lokale programmer og tag ud og nyd den.

www.spildansk.dk