Hvis man kan lide sækkepibe og traditionel skotsk folkemusik, så er Scott Wood Band bare sagen.
Det seks mand store band med kun 22-årige Scott Wood i front på det skotske nationalinstrument spiller på alle tangenter, både de traditionelle toner og folkrock i stil med Skerryvore, Manran og Wolfstone, men alligevel i deres helt egne fortolkninger.
De øvrige medlemmer af bandet er violinisten Mhairi Mackinnon, Ron Jappy og Davie Dunsmuir på guitarer, Mark Scobbie på slagtøj, og bassisten Angus Tikka. Den første koncert i Danmark i denne omgang bliver lørdag d. 18. marts ved den nye sønderjyske Back to the Roots Festival (den begynder fredag). Bandet fortsætter til det østjyske, hvor det går løs på Wintercoat i Sabro søndag aften, og derefter går turen til hovedstadsområdet. Her er det Baltoppen i Ballerup, som får besøg tirsdag d. 21., og den lille turne slutter i det nordvestlige Sjælland med en koncert i Kulturhuset Gimle i Føllenslev fredag d. 24. marts.
Øverste foto: Somhairle MacDonald
Lige som at være i folkes hus i Aberdeen