Det endelige koncertprogram er klar i Tønder, og du kan se det på www.tf.dk fra i dag tirsdag 1. maj. Du kan naturligvis også downloade Tønder Festivals app. Den 4. maj bringer Politiken er særtillæg om festivalen med masser af information, omtale af en række profiler og interviews med bl.a. Tami Neilson og David Ramirez.

Sharon Shannon Pressefoto

I alt kommer omkring 70 bands/solister, bl.a. The Lone Bellow, The Mavericks, Parker Millsap, Lukas Graham, Anne Linnet, Michael Wiehe og Melissa Horn fra Sverige, Oysterband og Allan Taylor fra England, Sharon Shannon og andre fra Irland og ellers musikere fra Skotland, Ungarn, Grønland, Norge, Australien, Canada og USA – og også mange danske folkemusikere på bl.a. Folkspot.

Så nu er det bare om at planlægge dit personlige festivalprogram – eller i al fald gøre et forsøg på det! Uanset hvad, så får du travlt på årets festival, for der er enormt meget at opleve på de mange forskellige scener og på festivalpladsen i øvrigt med alle dens tilbud. Vil du leje en hytte eller tipi haster det nok, for der er begrænset antal. Udlejningen startede i går 30. april. Se mere på www.tonderfestival.billetten.dk

Allerede 7. juni tages der en slags forskud på årets festival, som er medarrangør af koncerten med amerikanske Anderson Easts i DR Koncerthuset med support fra sangerinden Laura Mo. Billetsalget foregår via DR Koncerthuset.

Øveerste pressefoto: Lunasa

www.tf.dk

Skerryvore Pressefoto