Hvis du er fan af countrymusik og sangskrivning, så er Nashville Nights International Songwriters Festival i Odense et must i september 2025! Festivalen finder sted fra 11. til 14. september og byder på en unik oplevelse med over 80 danske og internationale sangskrivere og artister.
Du kan forvente intime koncerter, inspirerende talks med blandt andre producere, musikudgivere og dybdegående indblik i sangskrivningsprocessen i Writers Rounds, hvor sangskrivere skiftes til at spille og fortælle historierne bag deres sange.

Perry Stenbäck & Dekadans
Festivalen foregår på ni forskellige scener i Odense centrum, herunder Musikhuset Posten, Dexter, Frølageret, Magasinet, Studenterhuset Odense, Anarkist, Odense Koncerthus og The Circus scenen i Rosenbækhuset.
På åbningsdagen 11. september er der blandt andet fire amerikanske musikere på scenen.
Blandt andre Noah Smith fra Ohio, der giver den eneste koncert med fuldt band, men deltager de øvrige dage i Writers Round. Lee Thomas Miller, der har vundet flere priser og tre grammy nomineringer, og så er der også både dansk og australsk musiker på dagens program.
Fredag er der ikke mindre end 14 amerikanske navne på plakaten. Så er der seks engelske musikere klar med en af de største sangskrivere, Laura Oakes, i spidsen. Fra den hjemlige musikscene kommer Kasper Buch og præsenter dynamisk folk/americana med stor energi. (øverste foto) Et spændende bekendtskab bliver også den færøske sangerinde Kristal Lisberg der blandt andet har optrådt flere steder i countrymusikkens højborg Nashville.

Carmie
Der er igen mange amerikanske musikere klar til lørdagens program, foruden canadisk, nordirsk, australsk, engelsk og dansk deltaglese i form af Perry Stenbäck og Dekadans, Søren Okholm og den fynske trio Henrik Johannessen & The Roots.
Nordjyske Carmie og Søren Okholm bliver eneste danske navne på søndagens afsluttende program. Hvor der foruden en håndfuld engelske bands/musikere og ikke mindre end 14 fra countrymusikkens hjemland.
Hvis man ikke har mulighed for at høre et bestemt navn en bestemt dag, så kan man være heldig, at vedkommende giver koncert en af de andre dage, da mange af musikerne giver flere koncerter eller deltager i Writers Round.
Yderligere information kan findes på nedenstående link, men det kan nævnes, at en partoutbillet til alle fire dage koster 1575 kr.