Nu er der bare et par dage (i skrivende stund) til, at årets folkbrag af en festival starter festen med omkring 75+ navne på plakaten. Vi har her på rootszone.dk publiceret dem alle sammen i takt med, at TF løftede sløret, som de begyndte med allerede i efteråret.

I meget lang tid allerede har det vist ikke været en hemmelighed, at årets absolutte hovednavn er den amerikanske superstjerne-sangerinde Emmylou Harris. (øverste foto) En stjerne, som med sin musik, stemme, charme, karisma og verdensberømmelse rækker langt ud over folk/country/americana/roots-genren, I år takker hun af og tager afsked med turneer i Europa, har det i al fald lydt. Vidunderligt at Tønder er med på hendes liste og jo tegn på TF’s fantastiske omdømme ude i den store verden. Hun indtager Open Air fredag aften med band

Ron Sexsmith

Emmylou var her også i 2000, og det er mit indtryk, at det dengang  medvirkede til at åbne manges øjne og ører for, at den der folkemusikfestival ovre i Tønder sgu kunne noget. Det vidste – og ved TF’s store faste publikum, og succesen er ikke blevet mindre. Alle partoutbilletter er solgt og også de fleste andre.

Jeg skal ikke gentage alle årets navne her, bare lige: Musiker/producer Daniel Lanois fra Canada indtager Telt 1 med band, og hans landsmand Ron Sexsmith kommer også på sjældent besøg i Danmark. Han spiller i Bolero torsdag og Telt 1 fredag.  Begge er fremragende sangskrivere og musikere.

Duncan Chisholm

Det er altid en fornøjelse igen at gense og høre nogle af festivalens irsk/skotske yndlinge, nemlig Mike McGoldrick på irsk fløjte og uilleann pipes, Duncan Chisholm på violin, Gerry O’Connor på banjo og Tony Byrne på guitar. Fantastiske musikere, som altid leverer raffinerede rytmer og enorm dynamik – hver for sig og sammen, også sammen med mange andre. Det vil også glæde mange at genhøre Skerryvore og Sam Kelly & The Lost Boys. Og ja, en masse andre! Noget, jeg selv glæder mig helt enormt til – blandt meget andet – er Kris Kristofferson Tribute i Telt 1 onsdag 18.30.

Aftenen kan fortsætte mange steder, f.eks. å Open Air med Ulige Numre og bagefter Fantastic Negrito, som blev en kæmpesucces sidste år. I det hele taget byder TF 2026 allerede på sin første dag – onsdag d. 26.8.– på en perlerække af navne, så man allerede her skal styrte rundt og få det hele med – hvad vi alle sammen ved, at det kan man absolut ikke. Der mangler ikke fede navne – af alle slags – hverken onsdag, torsdag, fredag eller lørdag. Sådan har det altid været, og det er nok også sådan, det skal være.

 Og Folk Spot skal vi heller ikke glemme. Hvor bliver det bare herligt at være på Tønder igen!