Ét af årets hovednavne kom lidt forsigtigt fra start. The Mavericks var et verdenskendt navn i 1990’erne, og man kunne frygte at de havde mistet magien, eller at leder og forsanger Paul Malo havde mistet noget af stemmeklangen

Efter et par numre startede festen imidlertid. Perlerækken af hits blev serveret med god energi, op på Roy Orbison-sangen Blue Bayou strålede Malo og det store orkester. Og ja, på Neil Young-sangen Harvest Moon tittede månen frem. De brillerede med deres latin-påvirkede poprock.

Tami Neilson besøgte TF det sidste år og gentog sit gennemførte retroshow med kostumeskift og i bedste 50’er og 60’er-stil. Lidt i samme stil er JD McPhearson med sit rockabilly og rock’n’roll for fuld udblæsning.

Sam Outlaw

Pedalsteel-guitaren blev rigtig luftet i flere countrybands. Dens klare klang er et countrymusik-varemærke og stod især godt til Jeffrey Foucaults rustne stemme og gode, personlige sange. Disse blev godt suppleret af pigeduoen Barbara Jean og Molly Dean, som også optrådte senere som Dusty Heart.

Også canadiske Colter Wall (øverste foto) benyttede ivrigt pedalsteel. Hans repertoire var mest egne sange i den såkaldte outlaw-stil, men krydret med sange af Billy Joe Shaver og Jerry Jeff Walker. Lidt nonchalant og tilbagelænet, men ikke uinteressant for det forholdsvis lille publikum.

Sam Outlaw (ja, det hedder han) præsenterede også egne countryrocksange i høj kvalitet. Den unge sangerinde Molly Parton var et velvalgt supplement til musikken og gav nu og da påmindelser om Gram Parsons & Emmylou Harris’ duetter.

Tami Neilson