Kulminationen og højdepunktet på Københavns irske festival var bandet New Road med gæstemusikerne Cathy Jordan (øverste foto: Per Dyrholm) og John Doyle. De tre kernemedlemmer er Seamie O’Dowd, Leonard Barry og Adam Morrow, og tilsammen serverede de fem et fuldkommen vildt fedt sæt. Trods nogle problemer mht. lydprøven og forsinkelse på aftenens program var de totalt PÅ fra første sekund og hele koncerten igennem. At de så hver især er suveræne musikere, gør jo ikke fornøjelsen mindre.
Seamie O’Dowd er multiinstrumentalisten. Her skiftede han ’kun’ mellem guitar, mandolin og noget seriøst lækkert slideguitar, ligesom han ofte havde mundharpen med. Desuden har han en god stemme – ligesom guitarist John Doyle (tidligere Solas) har det, og det gav musikken endnu et pift at høre de to guitarister sammen. Der er en hel del af en bluesmusiker i O’Dowd, og han beviste, at en trad irsk sang sagtens kan flettes sammen med the blues og slide. Cathy Jordan kærtegnede øregangene med sin fløjlsbløde stemme, men sang kun et par stykker. Til gengæld er der saft og kraft i hendes bodhrán-spil. Barrys uillean pipes og fløjter og Morrows violin satte masser af prikker over i’erne. Wow for det hele.
New Road Foto: Colin Gillen/framelight.ie
Aftenen var startet med Songs & Storytelling med sanger Len Graham og skuespiller Jack Lynch. De var hver især dygtige, charmerende og meget underholdende, og jeg tror, at de var en glædelig overraskelse for alle, der ikke nødvendigvis vidste, hvad de gik ind til. Festivalfredagen bød på de to bands Gatehouse og Buttons & Bows. Især de sidste, som har spillet sammen i mange år, gjorde indtryk og var kendt af mange af de tilstedeværende. Førstnævnte var bestemt også superkompetente musikere, men havde den måske tvivlsomme ære at sætte gang i det hele.
Nu er festivalfolkene nok allerede så småt i gang med at sammensætte program til det store 40 års jubilæum første weekend i november 2018. Det involverer vistnok at finde et spillested, som passer bedre til Copenhagen Irish Festivals set up. Koncertsalen i KU.BE er fin, men udover det synes der ikke at være velvilje eller atmosfære til den mingling og de sessions, som skal være en del af festivalen. Når den interimistiske bar lukker prompte samtidig med sidste koncert, så dur det ikke rigtig. Den irske pub The Shamrock bød heldigvis musikerne og os andre velkommen i de meget sene aften- og nattetimer fredag og lørdag.
