På denne nye udgivelse har Bugge på sin violin slået sig sammen med to af sine gode gamle makkere fra Baltic Crossing. Det er briterne Ian Stephenson på guitar ogtoradet harmonika & Andy May på Northumbrian sækkepiber & klaver.
I næsten endnu højere grad end sædvanligt – Jensen & Bugge, Gangspil – er sammenspillet denne gang Kristian Bugge med akkompagnement. D’herrer briter er velbevandrede udi at akkompagnere: Stabilt og sikkert, men samtidig fantasifuldt og sprudlende.
Materialet er hentet ud af Bugges meget brede repertoire af 1700- og 1800-talsmelodier fra alle mulige kilder og egne af Danmark – og tilmed her og der i sjældent hørte varianter. Enkelte er svært tilgængelige som f.eks, 01. Dwight Lamb’s four part polka, men de fleste er i velkendt solidt dansk tonesprog. Som i Baltic Crossing har Bugge sat sin danske vilje igennem på sit repertoire.
Der er musik fra Læsø, Thy, Fanø, Midtjylland, Vestjylland, Vendsyssel/U.S.A, Sjælland og Bornholm, såvel som fra Bugges egen hånd. De fleste numre er sammensat af forskellige melodier. Til internationalt brug skal de naturligvis også have lov til at hedde ”jigs” og ”reels” – eller måske er det en tribut til de britiske medspillere.
Da det nu er en slags soloplade med akkompagnement, kan det nok tillades denne anmelder at skrive lidt om Bugges violinspil. Han har længe været en af ”heltene” på den danske folkscene, også en af mine. Violinspillet er magtfuldt og overbevisende, aldrig det mindste usikkert; præcist intoneret, fuldt af klang og tone, med passende variation alt efter, hvad det nu lige er, der spilles. Således er f.eks. Bugges Fanø-melodier altid bløde og transparente – næsten kærlige.
Alligevel kan man efter en hel cd godt tænke, at lydtrykket måske er for konstant, at Bugges overlegne teknik godt kunne tillade ham at arbejde lidt mere med dynamikken og udtrykket inden for rammerne af de enkelte numre.
Det er dejligt med et veludstyret album, hvor Bugge har fundet plads til sine indledende tanker om albummet – og med efterfølgende fyldige kommentarer til de enkelte numre. Og Bugge husker også at sige tak til sine mange kilder.