Spil Dansk Dagen er blevet afholdt siden 2001.

logodanskdag Der vil være mere end 1.000 musikarrangementer fordelt over det ganske land torsdag 31. oktober. Og det er ikke kun herhjemme, at danske musikere markerer dagen. Sidste år var der 1.370 arrangementer rundt omkring i landet, lige fra spillesteder til fængsler og sygehuse. 28 kommuner er i år officielle samarbejdspartnere ved Spil Dansk Dagen, og det er en mere end sidste år. Kommunerne betaler for at deltage, men får så til gengæld mulighed for at vælge mellem tre ”pakker” efter kommunens størrelse og engagement.

 

Nogle steder nøjes man ikke med den danske musik på selve dagen, men spiller dansk hele uge 44. Arrangementet støttes af ikke mindre end 35 af de største musik- og kulturorganisationer.

I 2009 var der også danske musikarrangementer i Madrid, Los Angeles, New York, Rio de Janeiro og Singapore, og året efter markeredes dagen med koncerter i blandt andet Canada, Tyskland, Sverige og Italien. I år vil der på dagen blive spillet danske produktioner i Berlin, Flensborg, Husumhus, Singapore og i Löddeköpinge i Skåne.

Danmarks Radio er ligesom flere andre radiostationer også med på forkant, da de udelukkende spiller danskproduceret musik på Spil Dansk Dagen. Dagen kan byde på mange forskellige former for arrangementer fra koncerter til fællessang, workshops, foredrag og debatter, alle med dansk musik på programmet.

Herunder ses nogle af arrangementerne, som rootszone.dk har kendskab til, men check dit lokalområde, da der jo er mange andre spillesteder.

 

Aalborg, Skråen kl. 20.00 Povl Dissing & Benny Andersen

Askeby, Hårbøllehuset Tine Refsgaard

Farum, Farum Kulturhus kl. 13.30 Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson

Faxe, Faxe Sognehus kl. 19.30 MC Hansen

Hellested, Hellested Kirke Zenobia

Hillerød, Biblioteket kl. 16.00 Bugge, Høirup og Lydom

Hillerød, Klaverfabrikken kl. 10.00 og kl. 20.00 Svøbsk

Hurup, Hotel Thinggaard kl. 19.00 Kirstine Sand, Marie Sønderby, Anne Refshauge og Siri Iversen

Hørve, Hørve Medborgerhus kl. 20.00 Anders Mikkelsen

København, Metronomen kl. 20.00 Svøbsk

Nakskov, kl. 20.00 Nordens Tone

Thy, kl. 20.00 Siri Iversen og Svestar

Vejen, Østerbyskolen 9.00 Jensen & Bugge

 

http://www.spildansk.dk/