Så er programmet til årets Marie Festival i Ansager klar. Det foregår 1.- 3. september og som vanligt med mange gode folk og roots-relaterede navne på plakaten. Der skal afvikles ca. 200 koncerter fordelt på 20 scener i byen og nærmeste opland.

Leif Ernstsen

Leif Ernstsen

Almost Irish (øverste foto), der faktisk hører hjemme i samme område, begynder, og så kommer Anders Mikkelsen fra Thy, mens Bente Kure og Leif Ernstsen skal over et par broer for at komme til det vestjyske. Ellers kan man glæde sig til koncerter med Fionia Stringband, Esben Kronborg, Christian Gleesborg, Fromseier & Hockings, Louise Støjberg & Martin Rauff, Perry Stenbäck & Dekadansorkestern, Søren Krogh, Wånsda, Walther og de andre bonderøve, Støjberg, Kristian Rusbjerg og mange flere.

Søren Krogh

Søren Krogh

Partout-billet til de tre dage koster 800 kr., og desuden kan man købe enkeltdagsbilletter. Der er også mulighed for at sikre sig plads på Festivalcamp fra torsdag 30. august. Det er femte år, at Ansager slår dørene op til Marie Festivals mange forskellige spillesteder. Her er gode muligheder for at høre en masse musikere og bands, for de spiller flere gange under festivalen.

http://shop.musikgalleriet.dk/index.php?product_id=397