Malmø Festival lokke1r hvert år med imponerende programmer. En uge med et broget udvalg af aktiviteter, udstillinger og musik i alle genrer. Store folkemængder samles og fester i Malmø City, og store dele af oplandet og turister som jeg benytter lejligheden til en gadefest. Her er en lille reportage fra festivalen, som varer til og med d. 17. august:
Sofie Reed
Det varierede musikprogram blev afviklet på en række store og små scener. Der er både de store svenske musiknavne samt naturligvis masser af lokale talenter. Folkemusik og roots er OK repræsenteret. Jeg hørte Astrid Holiday (øverste foto), som er en ny, lokal sin1ger-songwriter. Hun sang nogle kopinumre, som hun havde omarrangeret, men hendes egne engelsksprogede sange var såmænd lige så gode, og disse vil snart udkomme på hendes debutalbum.
En mere erfaren kvindelig singer-songwriter er Pernilla Andersson. Hun har i 25 år skrevet sange på svensk med moderat succes. Lige indtil dette forår, hvor hun slog igennem med en ny musikforestilling. Hun gav en meget inderlig koncert for et stort og indforstået publikum.
Pernille Andersson
Grus i Dojjan var i 1970’erne en slags folkemusikpendant til Michael Wiehes og Björn Afzelius’ Hoola Bandoola Band. Efter nogle udskiftninger fremstår de imidlertid nu som et meget populært folkepark-orkester. Deres repertoire er en blanding af scottisher, polkaer og lystige svenske drukviser tilsat nutidig lyd og instrumentering. Det var meget folkeligt og populært. De spillede til det største krebsegilde, jeg har været med til. Det store torv var fyldt med festglade skrålende og skålende mennesker med grimme hatte, og inden længe lykkedes det os at få ’krebs’ og ’snaps’ til at rime ubesværet.
Herefter en tur i bluesteltet, hvor flere danske bluesmusikere var på plakaten i løbet af ugen, men hvor svensk-amerikaneren Sofie Reed optrådte. Hun var også uhøjtidelig og rodede lidt rundt i sprogene og med sine tre el-dulcimere, men da hun kom i gang med sin rå blues var det ganske overbevisende. Hun havde bassisten Mark Haynes med og klarede selv trampetromme, mundharpe og ikke mindst en god vokal.
Åbningsdagen forløb i god feststemning med meget diskret tilstedeværelse af myndigheder, men til gengæld et stort opbud af alle befolkningsgrupper i alle aldre. Måske et håb og svar på byens kriminalitet og det kommende svenske valg.
Gruss i Dojjan
