Sikke en topnyhed fra Tønder Festival: Ms. Lucinda Williams (pressefoto øverst) spiller i Tønder til august – den eneste koncert i Danmark næste sommer. Den amerikanske sangskriver & sangerinde er et af de helt store navne i americana-country-folk-roots-genren og selvfølgelig selvskreven til Tønder. Hun har kun givet fire koncerter i Danmark indtil nu, selv om hun har været med siden engang i 1970’erne.

I 1994 fik hun en Grammy for bedste countrysang, Passionate Kisses, men det var med albummet Car Wheels On A Gravel Road hun fik det helt store gennembrud, også her. Tænk at det var helt tilbage i 1998, og hvor var og er det dog et fedt album. 63-årige Lucinda Williams har udgivet otte CD’er siden da, det seneste The Ghosts Of Highway 20 i år. Hun har vundet flere Grammyer og Americana Awards og været nomineret talrige gange.

Allan Olsen. Fotos: Per Dyrholm

Allan Olsen.
Fotos: Per Dyrholm

Det er naturligt nok et længe næret ønske for festivalen, som nu endelig er blevet opfyldt. Og for mange andre end. Wow (og tak) er kun et fattigt ord!

I samme ombæring annonceres det, at hr. Allan Olsen med band kommer. Han har i sin lange karriere udgivet 18 albums og for ikke så længe siden sin biografi. Han har modtaget seks Danish Music Awards.  Også skotske Dallahan og Talisk og det ungarske roma-orkester Romengo er spændende nok føjet til listen af navne, ligesom den amerikanske sangskriver A.J. Croce også kommer igen. Desuden er Hush tilbage på livescenen med fuldt band.

Så har listen af navne til 2017 rundet de 20!

Hush spiller i Skagen 6. juli

Hush Foto: Per Dyrholm

Tønder Festival er i gang med en adventskonkurrence. Hver søndag i advent har Tønder Festival en lille konkurrence på Facebook. Der vanker en ekstra julegave til de heldige, og alle vindere udtrækkes 23. december. Næste gang er søndag d. 4. december – følg med på www.facebook.com/tonderfestival

 

www.tf.dk