Alle gode gange tre.

Langenæs Kirke

Zenobia i Langenæs Kirke

Tre koncerter med Zenobia i løbet af 17 dage i henholdsvis Horsens, Hasselager og Århus. Tre vidt forskellige koncerter. En times koncert ud i ét, to sæt á ca. 45 min med mange fællessange og så koncerten, hvor der også medvirkede kor i forbindelse med ”Århundredets Festival” (1800 tallet) i Langenæs Kirke i Århus.

Efter at have oplevet de tre ret forskellige koncerter er man ikke i tvivl om trioens store musikalitet, dygtighed, situationsfornemmelse og professionalisme. I Horsens var det den få år gamle Østerhåb Kirke, som i byggestil er inspireret af Jørn Utzon, der lagde rum til en ”standard” koncert med et dejligt alsidigt repertoire, der velfortjent blev fulgt af stående applaus fra de ca. 150 fremmødte i det smukke hvide kirkerum.

Louise Støjberg i Kolt

Louise Støjberg i Kolt

På lokalcenter Koltgården var fællessangen i centrum også i de numre, hvor Zenobia ikke havde forventet det. Men det var til stor tilfredshed for de tre unge kvinder, som efterfølgende fik mange roser med på vejen for både de traditionelle og de nyefortolkninger af danske sange, viser og salmer.

Langenæs Kirke i Århus er også en forholdsvis ny kirke fra midt i 1960’erne. Her var koncerten med Zenobia en del af ”Århundrets Festival”, og det var musik fra 1800 tallet, der blev spillet. Desuden gav Mette Kathrine Jensen et historisk tilbageblik om polkaernes indtog fra Tyskland og overgangen fra mol til dur i netop denne periode. Hun forklarede også om datidens spillemænd, som ikke kunne ”nøjes” med at spille violin, men helst også skulle kunne styre et blæseinstrument.

Charlotte Støjberg i Langenæs Kirke

Charlotte Støjberg i Langenæs Kirke

På den musikalske front præsenterede trioen en del Carl Nielsen-melodier, salmer og danske fædrelandssange, men der var også plads til mere muntre traditionelle instrumentale melodier på programmet

Mette Kathrine Jensen i Kolt

Mette Kathrine Jensen i Kolt

Et par arrangementer med kirkens velsyngende kor bestående af fem unge kvinder og fem unge mænd var med til at krydre aftenens program, ikke mindst da de sang sammen med Zenobia. Det hele blev bundet sammen af sognepræst Anne Ehlers.

Man  kan ved selvsyn opleve Zenobia, når tv-kanalen DK4 fredag 21. marts kl. 19.15 præsentere dem ved en koncert optaget i begyndelsen af februar i Studie 55 i København. Denne udsendelse bliver genudsendt 25. marts kl. 22.30.

http://www.zenobia.nu/DK.php

 

Zenobia i Langenæs Kirke

Zenobia i Langenæs Kirke