Naturligvis bliver canadisk musik overskygget af USA’s, men Canada har længe haft en bred, selvstændig musikindustri, som dækker alle stilarter og har bidraget med mange andre stjerner end Neil Young og Joni Mitchell. Canadisk musik var fornemt repræsenteret i Tønder i år.
Cape Breton-området især er kendt for sine stolte folkemusiktraditioner, og disse blev flot præsenteret af The Barra MacNeils. Det er et familieband (fem brødre og en søster ved sidste optælling) – også i betydningen familievenlig musik. De spiller forholdsvis ukompliceret musik – dansevenlig og nem at synge med på.
Dead South Foto: Claus Hellgren Larsen
De spillede fortrinsvis egne sange med hyldest til hjemegnens historie og dagligliv, og de benytter naturligvis obligatorisk bodhrán, tin whistle, bouzouki, klaver m.m. til at få den særlige irsk-keltiske lyd. Den flotte flerstemmige sang med Lucy MacNeils stemme på toppen lød i visse sange som Steeleye Span. I instrumentalnumrene fik vi al den energi, vi kunne ønske, og hvis de er iført grimme, upraktiske sko, så kan du være sikker på, at der vanker en gang stepdans. Det gjorde der også til torsdagens koncert, hvor The Barra MacNeils virkede meget rutinerede og veloplagte.
The Dead South kommer fra Saskatchewan og spiller egne sange i en herlig blanding af gammel country og oldtime med rigelig hulkesang og et humoristisk glimt i øjet – lidt som den cowpunk, nogle måske husker fra det tidlige Disneyland After Dark eller Workers In Songs. De er ikke fantastiske musikere, men det bliver rigeligt opvejet af en stor portion entusiasme og energi, som gør dem til et godt liveband. Selv på deres plader Good Company og den helt nye Illusion And Doubt smitter spilleglæden fra rillerne.
Del Barber Foto: Claus Hellgren Larsen
Jeg fik en snak med det unge band og deres tyske promotor, som kunne fortælle, at de gerne tager turen over Atlanten for at spille i klubber i især Nordeuropa. De har optrådt i tysk radio og tv og har været på to turneer. De planlægger at komme tilbage til Danmark i slutningen af oktober, foreløbig med koncerter i Blågårds Apotek, Kbh. og Posten, Odense.
Helt anderledes alvorlig var Del Barber. Han er en meget talentfuld singer-songwriter, som koncentreret og ansvarsfuldt foredrog sine fortællende sange. Han er et anset navn – ikke kun hjemme, men efterhånden også i USA og har modtaget flere priser. Han blev bakket op af et countryband med autentisk pedal-steel og country pickin’, og efter lidt tøven tog publikum dem til sig.
Ten Strings and a Goat Skin Foto: Per Dyrholm
Den unge trio Ten Strings And A Goat Skin spiller egne sange- mest baseret på den keltiske folkemusik. De besøgte også Tønder sidste år. Endelig var duoen The Fortunate Ones fra New Foundland, som musikalsk bevæger sig i harmonisk folk-pop, på den flotte liste over canadiske musikere.
Nu gætter og generaliserer jeg, men det er mit indtryk, at der er et særligt mentalt og kulturelt fællesskab mellem Skandinavien og Canada. Til gengæld ved jeg, at der er en livlig musikalsk udveksling mellem Danmark og Canada. Det er positive tilkendegivelser, vi får fra danske folkemusikere, som optræder i Canada, og det gælder forhåbentlig og formentlig også den anden vej, så vi fortsat kan nyde god ”canadiana” herhjemme.
Barrra MacNeils Foto: Claus Hellgren Larsen
